Efter salg til FCM: Det er gået hurtigere end forventet Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter salg til FCM: Det er gået hurtigere end forventet

FC Fredericia klapper i hænderne over Adam Nygaards udvikling i klubben.

Adam Nygaard i kamp for FC Fredericia.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Adam Nygaard vender hjem.

Søndag offentliggjorde FC Midtjylland, at klubben har gjort brug af en tilbagekøbsklausul og hentet den 21-årige stopper tilbage fra FC Fredericia.

Nygaard skiftede efter et vellykket lejeophold til holdet fra fæstningsbyen i sommeren 2025, men nu forlader han Superliga-nedrykkeren igen.

For hos Fredericia har den unge danskers udvikling taget fart - og faktisk er det gået hurtigere end forventet, fortæller Oliver Fredsted, der er Head of Recruitment i FC Fredericia.

– Vi er meget stolte af Adams udvikling. Planen har hele tiden været, at han skulle udvikle sig hos os og på et tidspunkt tage næste skridt videre, men udviklingen er gået hurtigere, end vi havde forventet.

- Det er kun glædeligt og et stort skulderklap til Adam selv og til det arbejde, der er blevet lagt i hans udvikling her i klubben, siger Fredericias Head of Recruitment.

Adam Nygaard i kamp for FC Fredericia.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nygaard står noteret for 50 optrædener for FC Fredericia.

I FC Midtjylland nåede han at få debut på førsteholdet, inden han først blev udlejet til 1. divisionsklubben, der senere gjorde opholdet permanent.

Læs herunder, hvad FC Midtjyllands sportschef har at sige til købet:

FCM indløser tilbagekøbsklausul: Handler i FC Fredericia

Mest læste

Notifications

Notifikationer