Middelmådigt forsvarsspil koster Danmark EM Nuno Mendes og Brian Riemer diskuterer. Der er nu ikke så meget at være uenige om - Portugal var klart bedst. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Middelmådigt forsvarsspil koster Danmark EM

Portugal-nederlaget er det mindst slemme: Det er et år med mange indkasserede mål, der bekymrer frem mod EM 2028.

Nuno Mendes og Brian Riemer diskuterer. Der er nu ikke så meget at være uenige om – Portugal var klart bedst. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Belarus har gjort det.

Skotland, Tjekkiet, Norge og nu Portugal kunne også.

De har scoret to, tre eller fire mål på Danmark, og det er vel at mærke siden november sidste år.

Hvor aftenens 2-4-nederlag til Portugal var det mest oplagte og det letteste at tilgive og leve med, viser det også et alvorligt dansk problem med at lukke modstandere ude at kampe.

Det er, hvis ikke ok så forventeligt, at det skete mod Portugal.

Gæsterne i Parken virkede veloplagte og var ikke et milligram belastet af de seneste døgns dramatik med anføreren Cristiano Ronaldos oprør og flugt fra landsholdet.

I stedet kombinerede portugiserne lynhurtigt og viste med al tydelighed, at de er et par niveauer over Danmark med en række verdensklassespillere og Ballon d'Or-kandidater i Nuno Mendes og Vitinha, der spillede en fodboldkamp i verdensklasse.

Nuno Mendes og Brian Riemer diskuterer. Der er nu ikke så meget at være uenige om - Portugal var klart bedst. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det er svært at hidse sig op over, ligesom det heller ikke er nogen skandale, når FC København slår Lyngby, da især ikke hvis Lyngby mangler en række spillere fra idealopstillingen.

Men det afslører igen som mod Norge de problemer, Danmark har mod dygtige modstandere, når forsvarsspillet bliver vigtigt for Danmark.

For det er bare ikke ret godt.

I forsvarskæden er Joachim Andersen alene om at have niveau til Premier League og Champions League, og midtbanen foran kunne ikke fange portugisernes kombinationer.

Mikkel Damsgaard scorer et flot mål, det samme gør Rasmus Højlund.

Men Portugal, og det seneste år mere bekymrende også hold lige omkring Danmarks niveau, scorer for let, og det lykkes ikke ofte nok at dominere kampe og at holde modstanderne fra store chancer. En opgave, der hele holdets, ikke kun en firerkæde.

Mod Norge blev man overmandet i starten af kampen, mod Portugal pressede man højt og viste mod – og blev overspillet.

Handler om at undgå fjerdepladsen, ikke avancement

Kampen her viser også meget godt, at denne pulje næppe handler om at komme videre i Nations League men at undgå at rykke ud.

For Danmark hører ikke til i det slutspil, man nåede sidste år, og hvor modstanderne har samme eller større kvalitet end Portugal.

Foto: Hannah Mckay/REUTERS

Det handler om en Wales-kamp på søndag, der er blevet pulje-afgørende efter Wales' overraskende sejr over Norge.

Danmark skal forsøge at vinde i Cardiff mod et Wales, der altså ikke er blevet et vildt fodboldhold siden i søndags.

Så burde en omgang Nations League i A-gruppen være hjemme igen, så landsholdet kan lede videre efter en måde at vinde flere fodboldkampe til en EM-kvalifikation, alle kommer til at gå rigtig meget op i med en slutrunde i Storbritannien i sommeren 2028.

Hvad den måde er må landsholdet hitte ud af – men det er svært at forestille sig, at recepten indeholder at spille mange kampe, hvor man lukker mellem to og fire mål ind, uanset vejen derhen.

Brian Riemer: Mulighedernes tid på det danske landshold

Mest læste

Notifications

Notifikationer