Transferbombe: FCM henter tidligere Brøndby-kaptajn Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Transferbombe: FCM henter tidligere Brøndby-kaptajn

En større overraskelse er på vej til dansk fodbold.

Claus Steinlein efter en FC Midtjylland-kamp.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Hold da op, FC Midtjylland.

Andreas Maxsø har sommeren igennem holdt formen ved lige i Brøndby IF.

Mandag skriver Tipsbladet nu, at den tidligere Brøndby-kaptajn skifter til FC Midtjylland.

Midtjyderne skulle være nået til enighed med den 32-årige midtstopper om en kort aftale frem til udgangen af 2026.

Andreas Maxsø har stået uden kontrakt, siden aftalen med Kalba FC løb ud i sommer. Inden da tørnede han ud for MLS-klubben Colorado Rapids.

Nu tilslutter han sig efter alt at dømme tidligere Brøndby-topscorer Mikael Uhre som en del af FC Midtjyllands trup.

Andreas Maxsø er et produkt af FC Nordsjællands ungdomssystem. Senest han var i dansk fodbold var dog for Brøndby, som han med anførerbindet om armen førte til mesterskabet i 2021.

Claus Steinlein efter en FC Midtjylland-kamp.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Ifølge Tipsbladet er det ikke kun FC Midtjylland, der har luret på den rutinerede forsvarsspiller. Mediet beretter, at Maxsø-lejren har forhandlet med flere både danske og udenlandske klubber.

Signingen og den korte kontrakt passer perfekt for FCM, der lige nu er hårdt ramt af skader i det centrale forsvar.

Inden landskampspausen var Magnus Jensen, Ousmane Diao, Martin Erlic og Mads Bech alle ramt af skader.

Det begynder dog at lysne på den front i FCM. Det kan du læse mere om nedenfor.

Eksklusivt: Superliga-profil bliver klar til topbrag

Mest læste

Notifications

Notifikationer