Tidligere Superliga-spillere leverer målfest i USA Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix

Tidligere Superliga-spillere leverer målfest i USA

Det var en målrig affære, da flere danske spillere mødte hinanden i MLS.

Anders Dreyer fejrer en scoring sammen med blandt andet Jeppe Tverskov
Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix

Natten til søndag tog Austin FC imod San Diego FC i en målrig affære.

Hele fire tidligere Superliga-spillere var i aktion for de to hold. Tre af dem for San Diego FC og en for Austin FC.

De tidligere Superliga-spillere var i den grad i fokus i nattens kamp. San Diego havde bragt sig foran med hele 0-3 efter lidt mere end en times spil, men smed føringen væk på bare 13 minutter. Kampen endte 3-3.

Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Marcus Ingvartsen scorede målet til 0-3 på oplæg af den tidligere FC Midtjylland-spiller Anders Dreyer.

Austin-danskeren Mikkel Desler, der tidligere tørnede ud for OB, har forinden lavet et selvmål, som bragte San Diego foran med 2-0.

Anders Dreyer fejrer en scoring sammen med blandt andet Jeppe Tverskov
Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix

Derudover var den tidligere FC Nordsjælland-spiller Jeppe Tverskov også i aktion. Han spillede hele kampen for San Diego.

Anders Dreyer i denne sæson scoret 11 mål og lavet 11 oplæg i 26 kampe i MLS, mens Marcus Ingvartsen har scoret 12 mål i 23 kampe.

San Diego FC befinder sig i øjeblikket på 12. pladsen i den vestlige del af MLS, mens Austin FC er lige efter på 13. pladsen.

En anden tidligere Superliga-spiller, der at finde i San Diego, er Elias Achouri. Han var dog ikke med i nattens opgør, fordi han er udtaget til det tunesiske landshold, der skal spille to kampe mere, inden han kan vende tilbage til USA.

AGF's unge angriber James Bogere, var forleden i aktion mod Achouri og Tunesien:

AGF-komet: En drøm, der går i opfyldelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer