Tidligere FCM-profil: Gattuso venter på mig
Gustav Isaksen har ikke haft en nem opstart på denne sæson efter en operation i sommer.

Den tidligere FC Midtjylland-profil Gustav Isaksen har haft en svær start på sæsonen.
Henover sommeren blev den 25-årige kantspiller opereret for sportsbrok, hvilket gjorde, han missede Lazios opstart til sæsonen.
Han fortæller dog til TV 2 Sport, at der under genoptræningen har været god støtte, og at hans cheftræner, Gennaro Gattuso, har fortalt ham, at han bare skal tage den tid, det tager at komme tilbage i kampform.
- Jeg har haft rigtig mange gode snakke med vores nye træner (Gennaro Gattuso, red.), som siger til mig, at han venter på mig, og at jeg bare skal tage den tid, det tager, for at blive klar.
- Så håber jeg da, at jeg kan spille meget mere, når jeg også har gjort mig fortjent til det.

Selvom det ikke er en stor operation Isaksen har været igennem, så tager det alligevel på kroppen, når du skal under kniven.
- Det var en lille operation, men når du bliver skåret op, sker der noget med kroppen, og der er noget, der skal tilpasses. Det føltes lidt underligt, og jeg missede så hele opstarten.
Han fortæller, at operationen medvirkede til en mindre nem opstart, men at han allerede kan mærke, at han stille og roligt kommer mere og mere i kampform.
Lazio ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Serie A med 13 point af 15 mulige. De er kun overgået af AS Roma og Inter, som begge har en bedre målscore.
Det overrasker den danske kantspiller, der fortæller, at han er stolt og glad over holdet, men at han gerne selv ville have haft en bedre start på sæsonen.
Gustav Isaksen har været med i alle klubbens fem Serie A-kampe, men er kun startet inde i én af dem.
Isaksen er udtaget til det de fire landskampe, der venter Danmark i UEFA Nations League.
Den norske landstræner kan ikke lide, hvad han ser på banen fra Isaksens tidligere hold:

FC Midtjylland
Gustav Isaksen
Lazio












