Solbakken stikker til dansk topklub: Spiller ikke så godt
Ståle Solbakken vil ikke rose FC Midtjylland for spillet på banen.

Har norsk fodbold overhalet dansk ditto?
Det er et af de helt store spørgsmål forud for torsdagens Nations League-brag mellem Danmark og Norge.
Men det er ikke kun på landsholdsplan, at emnet er til debat.
På klubplan nyder de norske klubber nemlig også stor succes, senest med to klubber i Champions League i form af Viking FK og Bodø/Glimt.
Til sammenligning blev det hverken til Champions League eller Europa League for de danske klubber, der med deltagelse fra fire hold til gengæld har fået fyldt godt på i Conference League.
Som norsk landstræner og tidligere cheftræner i FC København, har Ståle Solbakken naturligvis en indsigt som få i den nuværende fodboldudvikling i de to lande.
Over for TV 2 Sport peger han på, at Danmark lige nu mangler en dominerende klub på niveau med det, man tidligere har set.
Dertil benytter han muligheden for lige at sende en stikpille i retning af FC Midtjylland, som dog også får ros med på vejen:
- Altså, jeg synes måske, at der mangler et klart lokomotiv, som FCK var engang. Men på samme tid ser det ud til, at Bo (Svensson, red.) og FCK er på vej tilbage. Det ser godt ud.
- Og FC Midtjylland … de sælger i hvert fald godt, men jeg synes ikke, de spiller så godt. Men de sælger godt, siger Solbakken til TV 2 Sport med et smil.

Ståle Solbakken stod i spidsen for FC København første gang fra 2006 til 2011, inden han vendte retur til den danske hovedstadsklub i 2013 og blev der frem til efteråret 2020.

FC København
FC Midtjylland












