Er Sønderjyske-raket Superligaens hurtigste? “Overrasker mig ikke” Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Er Sønderjyske-raket Superligaens hurtigste? “Overrasker mig ikke”

Sønderjyskes hurtigløber er ikke overrasket over, at han er den spiller, der kan ramme den hurtigste topfart i Superligaen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Har Sønderjyske Superligaens hurtigste spiller rendende?

De seneste uger har Silkeborgs Lucas Riisgaard imponeret mange med sin eksplosive fart, men det er faktisk Sønderjyskes Ismail Seydi, der indtil videre har fået registreret den højeste topfart i Superligaen.

Den franske kantspiller har nemlig været oppe og løbe hele 36,1 kilometer i timen, og det gør Sønderjyske-spilleren til nuværende indehaver af titlen som 'Superligaens hurtigste spiller'.

Det kommer ikke for alvor bag på Seydi.

- Nej, det er jeg egentlig ikke [Overrasket over topfarten]. Jeg har i mange år været den hurtigste spiller på de hold, som jeg har spillet for. Det er ikke så nyt for mig, men jeg er stolt af det, siger Ismail Seydi til TVSyd.

Franskmanden kan dog også se ulemper ved, at ligaens forsvarsspiller måske nu i højere grad kender til hans løbeevner.

- Det er lidt skidt for mig, for nu ved de andre hold, at jeg er hurtig. Derfor kommer de til at vente på mig og lave planer, så de kan stoppe min fart, siger Ismail Seydi til TVSyd.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ismail Seydi har i de seneste spillerunde været særdeles vigtig for trængte Sønderjyske.

Den franske kantspiller kom først på tavlen i klubbens pointdeler mod Lyngby Boldklub, inden han var med til at sikre Sønderjyskes første sejr i Superliga-sæsonen mod Randers FC.

Den kamp endte 4-2 til Sønderjyske, og her kom Ismail Seydi endnu engang på tavlen.

Læs mere om Sønderjyske her:

AGF nummer sjok: De rene transfer-juveler!

Mest læste

Notifications

Notifikationer