AGF nummer sjok: De rene transfer-juveler!
Sønderjyske og Randers spillede en målrig omgang Superliga-fodbold i Haderslev. Her er Campos Konklusion fra opgøret.

Trænerne kender hinanden godt, det samme gælder klubberne – og nu har Sønderjyske og Randers så mødtes for første gang i denne sæson.
Af at Fatah Abdirahman i Sønderjyske og Rasmus Bertelsen i Randers FC kender hinanden særdeles godt fra i Randers var der rigelig med underholdning og åbninger i opgøret.
Her er Campos Konklusion for en kamp, der måske stod i skyggen af københavnerderbyet men var rigelig vigtigt for de to jyske klubber.
Opturen
I sidste sæson var han hos sensationsklubben Torreense, der vandt Portugals pokalturnering.
Og sæsonerne inden var han mest at finde på Rapid Wiens andethold og en østrigsk klub med det forrygende navn FC Mauerwerk, ingen vel har hørt om før denne sætning.
Men franske Ismaïl Seydi kan spille fodbold – ja sikke en opvisning, den lynhurtige offensivspiller præsenterede for publikum hos Superligaens agterlanterne.

Det er Sønderjyske ikke længere, sidst i Superligaen, og hvor vi har stresset på sønderjydernes vegne over omfattende spillersalg, har man i Seydi men også amerikanske Osaze De Rosario fundet et par meget spændende folk, der søndag drev gæk med en skuffende Randers-defensiv og også sagtens kan volde andre i Superligaen problemer.

Nedturen
Det er altså decideret dumt at slå AGF og Brøndby IF og virkelig føle luften under vingerne, hvorefter man så lægger to æg med fortjente nederlag til OB og Sønderjyske.
Den her bliver decideret træls at gå på en uges ferie med, før der igen skal trænes i Randers, og det må være lettere ubehageligt for cheftræner Bertelsen og fodbolddirektør Pedersen ikke helt at vide, om man skal spejde op mod Top 6 eller igen frygte nedrykning.

Overraskelsen
Begynder Randers-defensiven at knirke?
Sønderjyske spillede en god kamp i dag, men det kan man ikke bruge til et hak, når målsætningen er Top 6 eller i hvert fald at være seriøs bejler til bedst halvdel indtil sidste øjeblik i marts.
Her er noget at rive i i videolokalet og på træningsbanen, hvis ikke de bagerste fem skal frygte, hvad Søren Pedersen kan finde på med et spillerbudget, der bliver mærkbart større via den nye ejer, Suzuyo-koncernen fra Japan.
Det holder Campo øje med
Kan Sønderjyske bygge videre på det her?
Fra at alt er gået mod holdet i sæsonstarten, fik man tiltrængt medgang – nu er der noget fedt at knokle videre med på træningsbanen, før man skal møde AGF i Århus 12. oktober.

AGF
Randers FC
Sønderjyske












