Her er Randers-planen: Betaler over 100 millioner Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er Randers-planen: Betaler over 100 millioner

Der er glæde og ro på hos Randers FC‘s danske ledelse efter salget af klubben til japanske Suzuyo – et salg, der giver kolde kontanter i Superliga-kassen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På flere måder er det en proces, der har været i gang, lige siden Right To Dream nær havde købt Randers FC i 2014.

Dengang smuttede Tom Vernon og hans investorer i sidste øjeblik og valgte FC Nordsjælland i stedet, men nu 12 år senere skete salget af Randers.

Et væld af klubber er blevet købt – og adskillige solgt igen – i handler med udenlandske investorer og danske aktionærer.

God tillid

Og mens adskillige handler er endt skidt for både de udenlandske investorer og danske klubber, er det ikke noget, man ser en nævneværdig fare for i Randers.

- Der synes jeg, vi har været meget grundlige. Det er jo også derfor, at processen har varet over flere år, for der har ikke været nogen, der har ville købe ind på de krav, som vi havde, før nu, siger fodbolddirektør Søren Pedersen til Campo.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- De synes, det var spændende, og også at det et eller andet sted var fedt, at vi turde have de krav,

- Det var også noget af det, som de sagde. Den kultur og den strategi og den måde, som vi gør tingene på, det var egentlig også sådan, de drev deres virksomhed på, og derfor godt kunne se sig som et godt match, siger Søren Pedersen.

Investerer millioner

Hvad det præcist har kostet at købe Randers FC ville aktørerne på fredagens pressemøde ikke umiddelbart fortælle.

Men der kommer penge i kassen til Randers, penge der både kan bruges til transfers og spillere og til klubbers rammer og ansatte.

- Hvert år i de næste fem år bliver der skudt et bestemt beløb ind, siger formand Svend Lynge Jørgensen på pressemødet.

- Jeg kan gå så langt som at sige, at det årligt er et tocifret millionbeløb, og at hvis vi ser på det totale beløb over fem år taler et trecifret millionbeløb. Det er så mellem 100 millioner kroner og en milliard, og ikke en milliard. Men det er pænt, siger formanden.

80 procent af aktierne i Randers FC er blevet solgt, mens det eksisterende Holding-selskab beholder 20 procent og fortsætter som en vigtig aktør.

Foto: Campo

Og der er betalt pænt for klubben, fortæller Svend Lynge Jørgensen.

- Vi har fulgt lidt med i, uden at have særlig indsigt, hvad andre danske fodboldselskaber er blevet solgt for. Der kan jeg sige, at vi ikke har noget at være kede af i den retning.

Det kan desuden komme på tale, at Randers FC kan få japanske spillere fra Shimizu S-Pulse eller via klubbens kendskab til markedet i Japan, mens der også kan ryge spillere den anden vej, hvis alle involverede parter finder det interessant.

J-League og det japanske fodboldforbund har i de seneste par år sat gang i en strategisk satsning på at få tættere bånd til europæisk fodbold, og man har som del af den proces vendt kalenderen til at spille sommer til forår som i Danmark og de fleste europæiske ligaer.

Flere af Shimizu S-Pulses konkurrenter i J-League har også fået samarbejder med europæiske klubber eller talentprojekter.

Transferfest i Randers? Det betyder nyt ejerskab

Mest læste

Notifications

Notifikationer