I får ikke en bedre mulighed for at slå FC Midtjylland, OB! Superligakampen mellem OB og FC Midtjylland på Nature Energy Park i Odense, lørdag den 19. september 2026.

I får ikke en bedre mulighed for at slå FC Midtjylland, OB!

Sikke et pres, men i sidste ende var det skønne spildte kræfter for OB, der måtte tage til takke med 1-1 hjemme mod FC Midtjylland.

Fiete Arp
Superligakampen mellem OB og FC Midtjylland på Nature Energy Park i Odense, lørdag den 19. september 2026.
Campos Konklusion3F Superligaen

OB får ikke en bedre mulighed for at få skovlen under FC Midtjylland.

Vi skal helt tilbage til oktober 2022 for at finde seneste OB-sejr, og lørdag aften var muligheden der for at lave om på det.

Ja, gæsterne fra Heden kom tidligt foran, men en hel anden halvleg i overtal og et hav af chancer var ikke nok for OB'erne til mere end et 1-1-resultat på hjemmebane i Thomas Thomasbergs første møde med FCM, siden han blev fyret der.

Det kunne være blevet til så meget mere, og omvendt vil Mike Tullberg nok være meget tilfreds med tanke på kampens udvikling.

Læs Campos Konklusion fra opgøret her:

OB
v u t v v
1 : 1
Slut
FC Midtjylland
u v u v v
Noah Ganaus
75'
F. Etim
10'
14.10
X4.00
21.75

Højdepunktet

Friday Etim, en kampvogn i fodboldstøvler.

Sikke dog et fysisk pragteksemplar. Og tilmed med en en kælen inderside og god placeringsevne i feltet, som han viste, da han elegant styrede indlægget fra David Martinez ind i feltet.

Fra hver runde, der går i Superligaen, ligner han mere og mere en fuldgod erstatning for Franculino, der nu drøner rundt i tyrkiske Tranzonspor.

Nuvel, der er langt til uhyggelige niveau, vi så fra farlige Franculino inden skaden, der satte ham ud af spillet i foråret, men Etim er en spiller, der indgyder frygt hos forsvarsspillerne alene på grund af sin vilde fysik.

Det så vi også for Fredercia inden sommeren, og kan han videreudvikle målsnuden, som han viste frem ved 0-1-scoringen, kan det blive rigtig spændende for midtjyderne.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nedturen

Uafgjort i et vakuum er i sig selv ikke et dårligt resultat for OB, når man møder FC Midtjylland - heller ikke på hjemmebane.

Men altså, to skud på træværket i anden halvleg, hvor Thomas Thomasbergs tropper i øvrigt var i overtal i hele førnævnte halvleg.

Den må altså gøre ondt på den tidligere FCM-træner.

Chancer var der nok af, og det var nærmest ufatteligt, at fynboerne ikke vandt den kamp.

En spildt mulighed for OB og Thomas Thomasberg.

Overraskelsen

Til gengæld kan OB'erne da trøste sig selv med, at Noah Ganaus fik prikket bolden i kassen til 1-1.

Tyskeren klappede bolden på overliggeren, men kort efter brød han måltørken, der har varet siden anden spillerunde.

Ganaus har nu to mål i sæsonen, og der er brug for, at han er i topform for et OB-mandskab, der vadede i chancer i dag, men ikke kunne omsætte dem til mål.

Otte mål i ni kampe som hold taler sit tydelige sprog.

Der er brug for, at Ganaus vender tilbage til versionen fra sidste sæson.

Det holder Campo øje med

Der er forsvarskrise i FC Midtjylland.

Magnus Jensen udgik i dag, afløseren Abdul Ndiaye har karantæne, måske får Rasmus Nissen Kristensen det også efter sit gule kort i dag.

Listen med manglende forsvarsspillere fortsætter med Mads Bech, Martin Erlic og Ousmane Diao.

Heldigvis for Mike Tullberg venter en ualmindeligt lang landskampspause, for når Superligaen vender tilbage, venter FC København.

Spektakulær fyring i FCM: Perfekt afslutning

Mest læste

Notifications

Notifikationer