Sene AGF-scoringer nagede SIF-boss i et døgn Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sene AGF-scoringer nagede SIF-boss i et døgn

AGF’s comeback mod Silkeborg IF i weekenden var smertefuldt, fortæller SIF-boss til TV 2 Sport.

Morten Dahm Kjærgaard råber.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF's Janni Serra sørgede for hovedbrud hos Morten Dahm Kjærgaard efter lørdagens opgør mellem de danske mestre og Silkeborg IF.

Holdet fra Søhøjlandet havde kurs mod et stort resultat foran med 2-0 på udebane i Aarhus, men føringen gled ud af hænderne på Dahm Kjærgaard og kompagni.

Janni Serra ødelagde Silkeborgs store aften med to sene scoringer, og den bitre afslutning nagede SIF-bossen det næste døgn, fortæller han til TV 2 Sport.

- Vi var jo så tæt på at have noget, som vi så ikke havde alligevel. Der er ikke så meget, der hjælper. Der er det bare en følelse, der gør ondt. Man kan ikke gøre noget ved det, og man skal bare være i det. Efter det første døgn vendte nuancerne og fornuften tilbage, og så kan man begynde at kigge fremad, fortæller Morten Dahm Kjærgaard til TV 2 Sport.

Morten Dahm Kjærgaard råber.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med pointet i Smilets By befinder Silkeborg sig på niendepladsen i Superligaen med seks point i syv kampe.

Næste opgave for mandskabet er søndag på hjemmebane mod Viborg FF.

Lørdagens opgør har fået et efterspil:

SIF-fans indberettet for racisme mod AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer