FC Midtjylland handler i Bundesligaen
FC Midtjylland har hentet sydkoreanske kræfter til fra Bundesligaen.

FC Midtjylland har gjort det igen.
Ulvene har haft stort succes med sydkoreanske tilgange med både Lee Han-Beom og Cho Gue-Sung.
Nu har midtjyderne søreme gjort det igen, da man har hentet 27-årige Hong Hyun-seok i Bundesliga-klubben Mainz 05 på en lejeaftale, som løber sæsonen ud.
Hong Hyun-seok gør sig primært på den offensive midtbane, og tilgangen glæder i særdeleshed FCM's sportschef, Kristian Bach Bak.
- Hong kommer med stor international erfaring. På banen er han en spiller, der kan indtage flere af de offensive positioner. Han har en stor motor, er teknisk stærk og kan bidrage med både intensitet og kreativitet i vores spil.

- Samtidig er han ydmyg og hårdtarbejdende, og det er nogle egenskaber, vi sætter stor pris på. Vi ved også fra Cho og Lee, at han er en rigtig god person, som passer ind i de værdier, vi har i FC Midtjylland.
Den nye sydkoreaner på Heden får trøjenummer 20.
Hong Hyung-seok står noteret for 16 A-landskampe for Sydkorea.
FCM har tidligere glippet en anden stor transfer. Læs mere her:

Cho Gue-sung
FC Midtjylland












