Afbrudt af Tullberg: Han kommer til at blive Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Afbrudt af Tullberg: Han kommer til at blive

FC Midtjylland-træner Mike Tullberg virker meget sikker på, at den unge Sofus Johannesen bliver i klubben.

Sofus Johannesen i aktion mod Rijeka
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Sofus Johannesen scorede i går i FC Midtjyllands sejr mod Rijeka efter bare et par minutter på banen.

Det er anden gang i kvalifikationen til UEFA Conference League, at den 19-årige spiller får bolden i nettet.

Johannesen var i sidste sæson udlejet til FC Fredericia, men håber at få lov at blive i Herning i denne sæson. Det gør hans cheftræner tydeligvis også.

I et interview med Viaplay bekræfter han således uden for kameraet, at Johannesen ikke skal nogen steder hen.

- Jo, det gør han i hvert fald, råber cheftræneren da Johannesen bliver spurgt, om han bliver i klubben.

Den 19-årige viborgenser svarede selv, at han håber at blive, og at det er planen, inden at cheftræneren fastslog, at Johannesen bliver.

Sofus Johannesen i aktion mod Rijeka
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Det er tydeligt, at Johannesen sætter pris på den tillid, Mike Tullberg viser ham.

- Han giver mig lov til at tage mine udfordringer og lave fejl.

Troen er der også på, at han er god nok til at være med på FC Midtjyllands niveau.

- Troen er stor. Jeg gør mit bedste, hver gang jeg kommer ind, og håber, at jeg kan gøre en forskel hver gang.

På trods af to mål fra den unge offensivspiller, er FC Midtjylland alligevel på jagt efter forstærkninger:

Eksklusivt: Jagter profil til kanten

Mest læste

Notifications

Notifikationer