FCM-kaptajn tilfreds men arbejdet skal gøres færdigt
FC Midtjylland levede op til favoritværdigheden, da de besejrede kroatiske HNK Rijeka torsdag aften i sidste runde af Conference League-kvalifikationen.

Med en veludført første halvleg og en i øvrigt kontrolleret indsats kan FC Midtjylland rejse til Kroatien med et stærkt udgangspunkt.
Ulvene vinder 2-0 på MCH Arena med scoringer fra Cho Gue-Sung og Sofus Johannesen.
Tullbergs tropper sad tungt på spillet med et stærkt offensivt udtryk og en solid defensiv, som lod ikke det kroatiske mandskab få noget momentum på den sidste tredjedel.
Både indsatsen og resultatet glæder kaptajnen Rasmus Nissen-Kristensen, der dannede det defensive anker i en tre-back-kæde ved siden af Magnus Jensen og Mads Bech.

- Det var en god kontrolleret indsats og et rigtig fint resultat at tage med derned om en uge, siger Rasmus Nissen Kristensen til ESPN Danmark efter kampen.
NK ved om nogen, at i de her kampe, der handler det om at gå videre, og selvom udgangspunktet er fornuftigt, så skal arbejdet stadig gøres færdigt.
- Det er altid dejligt at være to oppe. Det handler i sidste ende om at gå videre til næste runde. Vi vandt første halvleg her, og så skal vi derned og gøre det færdigt, afslutter kaptajnen.
Den suveræne præstation satte en stopper for sydkoreansk måltørke og bød på flere mål fra et FCM-talent med medvind.
Du kan læse Campo's konklusion her:

Cho Gue-sung
FC Midtjylland
Rasmus Nissen Kristensen












