Skal de have ‘den sidste billet’? – Oplagt bud på top 6 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Skal de have ‘den sidste billet’? – Oplagt bud på top 6

Campos chefredaktør tror på Viborg FF blandt de seks bedste klubber i Danmark.

Janni Serra blandt flere Viborg-spillere.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er tidligt på sæsonen.

Men Viborg FF har vist lovende takter i Superligaens tre første runder.

Fredag aften blev det til en 2-1-sejr hjemme over AGF, der godt nok spillede en fin kamp i domkirkebyen, men måtte rejse tomhændet hjem.

Af samme årsag er Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, heller ikke bleg for at pege på VFF som en klub, der sagtens kunne ende med at booke billet til top seks, når grundspillet efter 22 runder er færdigspillet.

- Viborg stinker af Top 6. Jeg ved godt, Thomas Jørgensen sandsynligvis bliver solgt, men selv uden ham er der så meget power i holdet, at man skal komme i bedste halvdel og distancere OB, Randers og Sønderjyske.

- VFF er et oplagt, tidligt bud på at komme i Top 6 på truppens styrke, fodboldkoncept og evnen til at finde nye spillere, jeg tror, vi får at se igen de næste uger. Det er faktisk skuffende, man ikke slog Sønderjyske i runden før, og hvis ellers Viborg fortsætter den lovende start frem til landsholdspausen om fem uger, kommer de i Top 6, for de bør blive stærkere, som sæsonen skrider frem, siger Troels Bager Thøgersen.

Janni Serra blandt flere Viborg-spillere.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Spil kortene korrekt

De fleste Superliga-fans vil nok ikke tøve alt for længe med at finde plads til FC Midtjylland, FC København, FC Nordsjælland, AGF og Brøndby i top seks, hvis man skulle gætte nu og her.

Men den sidste billet kan altså meget vel blive Viborgs, hvis ellers man spiller sine kort korrekt i kløverklubben.

- Tidligere sæsoners akilleshæl forsvaret er blevet stærkere og formår at klare individueller dueller bedre, mens man også har bedre støtte fra midtbanen.

- Jeg vil stadig gerne se en offensivspiller til, der scorer mål og skaber chancer, og naturligvis skal Viborg hyre en dygtig midtbanespiller i stedet for Thomas Jørgensen.

- Men ligesom i sidste sæson ser Viborg til at have en bedre ide om, hvordan man spiller gode fodboldkampe, og hvordan man løser de kampe og får point, når spillet ikke flyder.

Viborg FF indtager aktuelt andenpladsen i Superligaen med syv point i fire kampe.

Lige bag sig har man FCK og FCM, der begge har hentet seks point i de første to runder.

Viborg-boss bekræfter flere afvisninger

Mest læste

Notifications

Notifikationer