Viborg-boss bekræfter flere afvisninger Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg-boss bekræfter flere afvisninger

Mads Agesen forklarer, hvorfor Thomas Jørgensen og Charly Nouck fortsat er i klubben.

Mads Agesen under en Viborg-kamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tipsbladet kunne for en lille uges tid siden afsløre, at Viborg FF afviste et rekordstort bud på 52 millioner kroner på Thomas Jørgensen.

Siden kom det frem, at buddet skulle stamme fra Toulouse.

Viborg-sportschef Mads Agensen blev fredag aften forholdt situationen af Viaplay.

- Lige nu er der ikke nok til, at Thomas er ude af Viborg. Han spillede også i dag. Vi har vendt det, og vi har tilladt os at sige nej tak, fordi vi synes, at hans værdi er højere end det, der er blevet tilbudt, siger Mads Agesen.

Han giver samtidig udtryk for, at forhandlingerne med Toulouse ikke umiddelbart er fortsat efter afvisningen:

- Lige nu foregår der ikke noget, men det må du ringe til Toulouse om.

- Jeg synes, at vi har en god og fair vurdering af ham, og den er der ikke nogen, der har mødt endnu.

Mads Agesen under en Viborg-kamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Thomas Jørgensen er ikke det eneste salgsemne i Viborg FF.

Også Charly Nouck har fået sig en seriøs bejler i Championship.

- Den er fuldstændig én til én med Thomas. Der har været noget konkret interesse, og den har vi afvist. Der har ikke været noget, der har været så interessant, at vi har takket ja, siger Mads Agesen.

Både Thomas Jørgensen og Charly Nouck startede inde for Viborg FF i fredagens 2-1-sejr over AGF.

Storklub øjner Viborg FF-emne

Mest læste

Notifications

Notifikationer