Superliga-triumf: Styrer mod ekstra CL-plads til 2030 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Superliga-triumf: Styrer mod ekstra CL-plads til 2030

De fire Superliga-klubber i Europa havde en fremragende runde.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

2-1.

3-0.

2-0 og 2-0.

Sådan fordelte resultaterne sig for Superliga-klubberne, der spillede Europa-kvalifikation, og det peger lige nu i retning af fire hold i Europa-ligaspil.

Med sejrene holder klubberne afstand til ligaer på UEFA-koefficientlisten fra 16. pladsen og nedefter, der kun får én Champions League i modsætningen til Superligaen, der står til to fra næste sommer og altså igen til sæsonen 2028/29.

AGF har en reel chance for at nå Champions League, mens FCK er tårnhøj favorit til at nå ligaspillet i Conference League.

Vejen er sværere for FC Midtjylland og FC Nordsjælland, der står til at møde henholdsvis Rijeka og St. Gallen, der begge vandt deres første kampe over Ilves og FC Sheriff.

Ikke desto mindre har de to sidstnævnte klubber pæne chancer for at nå ligaspillet, og dermed kan Superligaen ende med tre eller fire hold i Europa-turneringerne i efteråret.

God Superliga-placering

Superligaen ligger nummer 13 på Europa-ranglisten efter ugens kampe med lang vej ned til Schweiz, Ungarn, Sverige og Østrig, der er nummer 16 til 19 og kun har én Champions League-deltager.

Med også Norge og Cypern bag sig skal der efterhånden en mindre sensation til, hvis ikke Superligaen også skal have to Champions League-deltagere i 2028 og positionere sig godt til at beholde pladsen i 2029 og 2030.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland og FC København er med afstand de to Superliga-klubber, der har høstet flest ranglistepoint til Superligaen de seneste fem år.

Selv om AGF vil få det svært ved en tur i Champions League, er der nogle bonuspoint at hente alene for at kvalificere sig til ligaspillet.

De tre FC-klubber vil alle have som målsætning at gå videre til knockoutkampene i foråret, hvis de kommer i Conference League.

AGF imponerer Sabah-træner: De fortjente dog ikke sejren

Mest læste

Notifications

Notifikationer