Kæmpesalg: Superligaens rekordhandel er en realitet Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kæmpesalg: Superligaens rekordhandel er en realitet

FC Nordsjælland har nu officielt sikret sig en ny superligarekord.

Caleb Yirenkyi sparker til en bold i FC Nordsjælland.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Han bytter Jens Fønsskov ud med Frank Lampard.

Caleb Yirenkyi er nu officielt den dyreste spiller i Superligaens historie, efter han i dag har fuldført sit skifte fra FC Nordsjælland til Premier League-oprykkerne fra Coventry City.

Handlen menes at indbringe Farum-klubben svimlende 202,5 millioner danske kroner - et beløb, der potentielt kan stige til op mod 225 millioner kroner afhængigt af forskellige bonusser.

- Jeg er begejstret for at være i denne klub. Jeg har hørt så meget om den, og jeg har virkelig en positiv følelse af at være her.

- Da jeg talte med cheftræneren om planerne og spillestilen, var det noget, jeg virkelig kunne lide, og jeg ser frem til at lære fra ham, fortæller Yirenkyi til Coventrys hjemmeside.

Caleb Yirenkyi sparker til en bold i FC Nordsjælland.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den 20-årige ghaneser kom til FC Nordsjælland fra Right to Dream-akademiet i hjemlandet i 2024, og nu fortsætter han karrieren i Premier League.

Superligaens tidligere transferrekord var FCN også indehaver af, da man solgte Ernest Nuamah tilbage i 2023. Dengang fik man 187,5 millioner kroner for sin guldfulg, men nu er den rekord altså blevet smadret.

Superliga-triumf: Styrer mod ekstra CL-plads til 2030

Mest læste

Notifications

Notifikationer