Er chefredaktøren skør? Sådan ender Superligaen
Ingen i toppen overbeviser lige nu, men nogen skal jo vinde DM-guldet. Her er chefredaktørens bud på slutstillingen i Superligaen til maj.
AC Horsens
AGF
Brøndby IF
FC København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
OB
Randers FC
Silkeborg IF
Sønderjyske
Viborg FFVi er måske ikke oppe i en alvorsgrund, hvor jeg skal rulles i tjære og fjer til næste forår.
Men der bliver givetvis god grund til at le højt og spottende, mens man peger fingre mod redaktionslokalet i Århus.
For selvfølgelig er det helt umuligt at forudsige, hvordan den her Superliga ender uden et ordentligt vurderingsgrundlag og med halvanden måned tilbage i transfervinduet.
Men nogen skal have hånen, og det er fint, at det bliver undertegnede.
Så her er den: Guiden til, hvordan Superligaen (ikke) slutter.
Klare lag
Jeg har delt Superligaen op i lag, og med fare for at overvurdere både FCK, Brøndby, FC Nordsjælland og AGF, er det her for mig at se året, hvor ingen af de mindre rige klubber slår sig vej ind i Top 5.
Det vil være usædvanligt, men med to Champions League-pladser på højkant skal de fem rigeste klubber række ud og skubbe de syv øvrige klubber af vejen.
Viborg og et måske pludseligt rigt Randers kan bryde ind, men jeg tror ikke, det sker - når vi rammer august, styrker de største klubber sig for alvor.
Med de forbehold, der skal tages her før den sidste uge i juli, peger jeg på FC Midtjylland som mester.
Det burde have været 2025/26, der ligner en spildt chance i Superligaen for FCM.
Der skal gode indkøb til på kanterne (er Gogorza klar?), en til god angriber og afgange samme sted, og i denne chefredaktørs bog en til midtstopper, hvis man ikke forlænger enten Mads Bech Sørensen eller Han-beom Lee.
Der skal en del til, for at FCM er lige så stærk som i efteråret 2025 - men mindre kan i sidste ende gøre det med uperfekte konkurrenter.
Brøndby snyder FCK
Og uperfekte, det er rivalerne.
Hvis FC Nordsjælland satsede på 2026/27, ville jeg pege på dem, men jeg tror, det er et år for tidligt, og at især veteranerne er lidt for uperfekte.
Uden at de på nogen måde har vist noget siden efteråret 2025, tror jeg Brøndby snyder FCK, AGF og FCN og tager andenpladsen.
Thomas Nørgaard har styr på Superligaen, kan få et boost af et par unge spillere, forgængerne har brugt tid på, og vil også få mere ud af sidste sæsons indkøb.
Det er mange hvis’ser, men når FCK og AGF ender i et ligaspil i Europa og Brøndby kan behandle hver weekend som en pokalfinale (som AGF i 2025/26), kan det lige nøjagtig være nok.
Jeg har FCK som treer, fordi sommerens aktivitet går så langsomt og alvoren ikke lader til at være sivet ind i ejerkredsen, at man kan være for langt bagud, når holdet med nye profiler har sat sig til februar.
Der er en realistisk vej til et FCK-mesterskab, men så skal de nye profiler, der kommer de næste seks uger, og de tilbageværende spillere meget hurtigt finde takten og spille nogenlunde med i toppen, før man så skal spise slutspillet i april og maj.
Ud fra alt det, jeg har set i 2026, kan det meget vel ende med at gå for langsomt, så i denne omgang med spåkuglen tror jeg, FCK lige nøjagtig ikke får hentet to af rivalerne.
FCN er først næste år, AGF bliver ok
Stod FC Nordsjælland bare en smule skarpere, troede jeg på dem som toer til maj, og tager en vis herre pludselig ved cheferne i klubben og Right To Dream med et par ekstra præstationsspillere og farvel til et par af de nuværende, har FCN sådan set unge talenter nok til at gøre det, selv uden snart solgte Caleb Yirenkyi.
Men jeg tror først, satset kommer i 2027, hvor der lyder til at være endnu giftigere teenagetalenter på vej gennem Right To Dream-netværket.
Så jeg smider AGF ind som firer og dermed mulig Europa-deltager igen, især hvis klubben som ventet henter mindst én angriber og midtstopper og måske også et par folk til, og at man overlever i Superliga-stillingen, når fagre nye og meget hårde verden med sandsynligvis 12 Europa-kampe her i 2026 melder sig.
Det bliver møghamrende hårdt for klubben, der ikke har erfaringen med at spille europæisk, men der er bid nok i truppen og klubben til en fjerdeplads og såmænd også udfordring om medaljer, selv om Lech-udlægget og en sløv transfersommer har givet sommerfugle i maven i Østjylland.
Den er Randers, OB eller Viborgs
Uret tikker højt for Randers, men hvis vi køber teorien om, at det nye japanske ejerskab kommer på plads i løbet af få uger, når Randers at få så meget firepower til truppen, at man er en seriøs Top 6-kandidat.
Kasper Junker-aftalen ser god ud, hvis han har godt spil og allervigtigst scoringer at skyde med, og der kan komme flere skarpe navne til, hvis ellers ejerskabet falder på plads.
Sjettepladsen kan lige så vel blive Viborg eller OB's, hvor der er de samme usikkerheder om, hvilket hold der reelt spiller fra lukningen af transfervinduet 3. september.
Det mest sandsynlige er, VFF sælger Thomas Jørgensen og målmand Lucas Lund, og direktør Troels Bech skal have linealen frem og give rap over nallerne til alle, der lader sig inspirere af Brøndbys Ejdum-transfer og tror, de kan plukke de gode navne, OB faktisk har.
1: FC Midtjylland (1-3)
2: Brøndby IF (1-5)
3: FC København (1-5)
4: AGF (2-6)
5: FC Nordsjælland (2-6)
6: Randers FC (5-10)
7: Viborg FF (5-9)
8: Silkeborg IF (8-12)
9: OB (6-10)
10: Sønderjyske (7-11)
11: AC Horsens (9-12)
12: Lyngby (10-12)
Bud på slutstillingen og chefredaktørens vurdering af det interval, hvert hold kan slutte i
De er lige så fornuftige bud på sjettepladsen, men jeg tror, Randers overrasker og tager den i en sæson, hvor målfarligheden vender tilbage.
De tre klubber bør så heller ikke komme i nedrykningsfare, med streg under 'bør' i en stærk Superliga, hvor nederste halvdel er meget tæt og ingen for alvor har en stor økonomisk fordel eller ulempe i konkurrencen.
Bunden
Silkeborg IF får ganske forståeligt klø i omverdenen efter at have mistet Kent Nielsen og ikke mindst topscorer Tonni Adamsen.
Det er da heller ikke nogen nem situation, men man glemmer lidt, at SIF slutter fint af i april og maj med alle de samme spillere, man nu har til rådighed, minus Adamsen.
De mål skal naturligvis komme et sted fra, men løser SIF det, tror jeg på en bedre Silkeborg-sæson, end nogen forventer lige nu.
Sønderjyske har hentet et par nye spillere til og kunne godt bevæge sig op i midterfeltet igen, men man kan også ende med at sælge et par spillere til, og så kan sæsonen blive svær.
Sønderjyderne vil også selv sige, at det bliver svært, og at sidste sæson var en fænomenal overpræstation, hvilket det var, men jeg har dem til at klare frisag.
Det betyder et straks-farvel til de to oprykkere, hvilket også er usædvanligt, ligesom det vil være at have de fem rigeste klubber i Top 5.
Begge oprykkere kommer op til en uhørt stærk Superliga, og mens der er spændende, unge spillere begge steder, og især i Horsens, er de erfarne præstationsspillere et halvt eller helt niveau under det, konkurrenterne i nedre halvdel råder over.
Det kan ændre sig de næste seks uger, men som holdene ser ud lige nu, kan Horsens få for svært ved at score, og Lyngby for svært ved at forsvare, og derfor peger jeg på dem i stedet for de mere etablerede og Superliga-erfarne rivaler.
