AaB-træner siger stop: Forlader klubben til nytår Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB-træner siger stop: Forlader klubben til nytår

Assistenttræner Bo Zinck forlader ved årsskiftet AaB, skriver Tipsbladet.

Bo Zinck
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bo Zinck har haft flere forskellige stillinger hos AaB, men det er snart fortid.

Den 47-årige forlod i sommeren 2024 Vendsyssel FF, hvor han var cheftræner.

I starten af 2025 tiltrådte han som ungdomstræner i Aalborg, hvor han senere på året i en måneds tid blev fungerende cheftræner.

Siden da har han været assistenttræner for Steffen Højer, men ifølge Tipsbladet siger Bo Zinck nu stop.

Tipsbladet skriver onsdag aften, at assistenttræneren har sagt op hos AaB, men han forlader ikke klubben med øjeblikkelig virkning.

Han fortsætter i sin rolle som assistenttræner frem til årsskiftet.

Derfor skal AaB altså efter alt at dømme ud og finde en ny assistent til cheftræner Steffen Højers mandskab i 1. Division.

Der meldes intet om, hvorfor Zinck har valgt at sige op.

AaB har fået en lunken start på denne sæson, hvor man efter ni runder allerede er otte point efter rækkens førerhold Hvidovre.

Bo Zinck
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen er fri på markedet.

Hvad skal Eriksen? – Vil være tæt på familien i Danmark

Mest læste

Notifications

Notifikationer