Superliga-klub forlænger med profil Foto: Randers FC

Superliga-klub forlænger med profil

Mike Themsen har fået to år mere på sin aftale med Randers FC.

Mike Themsen forlænger
Foto: Randers FC

Randers FC har igen i denne sæson kæmpet for at finde vej til modstanderens netmasker.

Men er der en, der har bidraget til til kronjydernes offensiv, så er det Mike Themsen.

Det har Randers FC besluttet er værd at belønne. Parterne har derfor indgået en ny aftale med hinanden.

Det fremgår af Superliga-klubbens hjemmeside.

Mike Themsen forlænger
Foto: Randers FC

Den 20-årige offensivspiller er nu udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2030.

Den forhenværende aftale stod til at løbe ud i 2028.

- Vi er rigtig glade for, at vi er blevet enige med Mike om at forlænge hans aftale med Randers FC. Han har lagt på i sit niveau, og det er tydeligt, at han bliver mere og mere etableret som Superliga-spiller.

- Det har han vist i denne sæson, hvor han har taget et større ansvar på holdet og bidraget med mål og assists. Når vi nu kan lave en lang aftale med ham, giver det os gode forudsætninger for at fortsætte hans udvikling og samtidig skabe værdi for både Mike og Randers FC. Vi tror fortsat på, at han har et stort potentiale, og vi glæder os til at følge hans videre udvikling her i klubben, siger fodbolddirektør Søren Pedersen.

Mike Themsen står i denne sæson noteret for i alt 10 kampe med tre scoringer og to oplæg til følge.

Kan forgylde Randers: Tidligere angriber bekræfter massiv interesse

Mest læste

Notifications

Notifikationer