Christian Eriksen forlader Wolfsburg
VfL Wolfsburg og Christian Eriksen stopper samarbejdet.

Christian Eriksen stopper i Wolfsburg.
Onsdag oplyser 2. Bundesligaklubben på sin hjemmeside, at Eriksen har fået ophævet sin kontrakt i klubben efter gensidig aftale.
Den 34-årige danskers kontrakt gjaldt oprindeligt frem til den 30. juni 2027, men nu er opholdet slut i folkevognsklubben.
I udmeldingen lyder det, at Eriksen stopper i Wolfsburg for at være tættere på sin familie i Danmark.
Eriksens situation i Wolfsburg har været uvis, siden han kollapsede på Odense Stadion under testkampen mod Ukraine, men nu står det klart, at det er slut.

Eriksen genoptræner aktuelt hjemme i Danmark.
Midtbanespilleren nåede 34 kampe for Wolfsburg, hvor han noterede sig for 13 målinvolveringer.
Landsholdsrekordindehaveren kom til Wolfsburg efter kontraktudløb i Manchester United.

Christian Eriksen
Wolfsburg












