Svensson gransker rivalerne: “Konkurrenterne sover ikke”
Superligaen bliver kun bedre, mener Bo Svensson.

FC København går en interessant sæson i møde.
Aldrig er Løverne gået ind til en ny sæson efter at være endt i nedrykningsspillet i den forgangne, så hvordan rejser FCK sig igen?
Bo Svensson er manden ved roret, og han har gransket konkurrencen forud for den kommende sæson, hvor han insisterer på, at Superligaen kun bliver bedre.
I et interview med Viaplay fortæller FCK-træneren således, hvem han anser som de største konkurrenter i den nye sæson.
- Der er jo flere hold. Men vi har AGF, der blev mestre, der er Midtjylland, som har oprustet, og som har høje ambitioner automatisk, der er Brøndby, der kommer ind med en ny træner, som måske heller ikke var tilfreds med, hvor de endte sidste sæson, og så er der Nordsjælland, som, jeg synes, har et spændende hold.
- Konkurrenterne sover ikke. Det er godt for dansk fodbold. Det gør, at ligaen kun bliver bedre, og vi skal i hvert fald sørge for, at vi er en del bedre, fortæller Bo Svensson til Viaplay.
Se hele interviewet i videoen over artiklen.

Det lykkes dog FC København at vinde Conference League playoff-kampen mod Brøndby IF, hvorfor Løverne skal spille med om europæisk fodbold i næste sæson.
FCK starter sæsonen ud i Conference League-kvalifikationen den 23. juli mod ukrainske Polissya Zhytomyr, før man møder Lyngby i den første Superliga-kamp den 26. juli.

AGF
Brøndby IF
FC København
FC Midtjylland












