Se billedet: Superliga-stjerne fejrer med Salah Foto: Paulo Whitaker (SOUTH AFRICA SPORT SOCCER)/REUTERS

Se billedet: Superliga-stjerne fejrer med Salah

Der er højt, højt humør i den egyptiske lejr efter VM-triumfen mod Australien.

Foto: Paulo Whitaker (SOUTH AFRICA SPORT SOCCER)/REUTERS

Der skulle straffesparkskonkurrence til for Egypten, før man bookede en ottendedelsfinale ved VM.

Det kostede kræfter at holde stand mod et hårdt arbejdende Australien, der kunne have vundet kampen i ordinær spilletid, men på straffesparkene scorede egypterne fire af fire forsøg på den tidligere FCK-målmand Mathew Ryan, der blev indskiftet i næstsidste minut.

Mohamed Salah var efter kampen i tårer over en historisk sejr for Egypten og fejrede løs inde på banen.

Og det gjorde han også efterfølgende i omklædningsrummet.

Her dukkede den tidligere FC Midtjylland-spiller Mohamed Zidan op sammen med Salah.

Zidan er inviteret VIP til turneringen og blev filmet under transmissionen af kampen.

Foto: Paulo Whitaker (SOUTH AFRICA SPORT SOCCER)/REUTERS

Zidan har et stort navn i egyptisk fodbold som del af de hold i nullerne, der vandt de afrikanske mesterskaber efter mange forgæves forsøg.

Mohamed Zidan var en kæmpe profil i Superligaen for FC Midtjylland efter et skifte fra AB, hvor han tryllede som angriber for Erik Rasmussens FCM.

Zidan røg videre til Werder Bremen og spillede siden i HSV og for Borussia Dortmund i Tyskland.

Egypten vandt opgøret med den tidligere FCM-spiller Emam Ashour i startopstillingen og som målscorer til 1-0, mens australierne gav spilletid til de tidligere Superliga-spillere Mohamed Touré, Awer Mabil og Mathew Ryan.

Ufatteligt han kun holdt seks måneder i Superligaen!

Mest læste

Notifications

Notifikationer