Officielt: FC København udlejer stortalent
Oliver Højer skal tilbringe det næste års tid på leje i Lyngby Boldklub, bekræfter FC København.

Campo kunne forleden erfare, at FC København var tæt på at udleje stortalentet Oliver Højer.
Nu er aftalen faldet på plads.
Onsdag oplyser Løverne på sin hjemmeside, at det 19-årige stortalent bliver sendt på leje i Lyngby Boldklub.
Lejeaftalen gælder for hele den kommende sæson - der er dog ikke inkluderet en købsoption.
- Jeg er utrolig glad for, at aftalen med Lyngby er faldet på plads. For mig handler det lige nu om at komme ud og bevise mig på seniorniveau og suge alt den erfaring til mig, som jeg overhovedet kan.
- Jeg har brug for minutter på banen og kontinuerlig spilletid for at forsætte min udvikling. Jeg ser frem til at starte i Lyngby og give alt, hvad jeg har, for at hjælpe holdet i denne sæson, siger Oliver Højer til FCK's hjemmeside.


Højer står noteret for 13 førsteholdskampe i FCK.
Mens Højer er sendt på leje, er et salg undervejs i FCK:

FC København
Lyngby Boldklub












