FC Midtjylland køber Nordin Bakker
FC Midtjylland har hentet en ny mand mellem stængerne.

Nu er det officielt.
FC Midtjylland har hentet den 28-årige hollandske målmand Nordin Bakker til Heden.
Den nye FCM-signing var til stede ved onsdagens træning, hvor han blev spottet af Campo, og nu har Ulvene præsenteret den nye mand i rødt og sort.
På sin hjemmeside oplyser FC Midtjylland, at man har udstyret Nordin Bakker med en treårig aftale, som løber frem til sommeren 2029.
Hollænderen kommer til FCM fra hollandske Heerenveen, og det er til stor begejstring for klubbens sportschef, Kristian Bach Bak.

- Vi får en målmand ind med erfaring fra et højt niveau i Holland. Nordin er en voksen mand, som kommer med modenhed, en god fysik og en erfaring, der kan bidrage positivt til vores keepergruppe, siger Kristian Bach Bak.
- Det er vigtigt for os, at vi har et konkurrencedygtigt miljø, hvor spillerne presser hinanden hver eneste dag. Nordin kommer med et niveau og en erfaring, som kan være med til at øge træningsniveauet og konkurrencen, og det er noget, vi tror kan løfte både ham og gruppen omkring ham, lyder det fra Kristian Bach Bak.
Ulvenes nuværende førstevalg på målmandsposten har det ambivalent med den nye signing.

FC Midtjylland
Holland












