Lang næse til AGF, Brøndby og FCM: FCN-boss skyder rygte ned
Andreas Hansen skal ingen steder denne sommer.

Tidligere på måneden kunne man læse, at der var tæt på fuld plade med interesse fra Superliga-toppen.
FC Midtjylland, Brøndby og AGF skulle således alle bejle til FC Nordsjælland-keeper Andreas Hansen.
Eller i hvert fald vise interesse for den 30-årige keeper.
Men den interesse er ikke nået frem til ledelsesgangene i Farum-klubben. Det slår FCN-fodbolddirektør Alexander Riget fast over for Campo.
Har der været reel eller konkret interesse på Andreas Hansen?
- Nej, det har der ikke, lyder svaret kortfattet fra Alexander Riget.
Skulle interessen imidlertid være god nok, skal FCM, Brøndby og AGF nok stadig ikke gøre sig forhåbninger om at hente Andreas Hansen nu og her:
- Han skal stå for FC Nordsjælland et godt stykke tid endnu. Jeg synes, at han var en af de absolut bedste målmænd i Superligaen i foråret. Han er ekstrem vigtig for vores måde at spille fodbold på.

- Så det er en spiller, som vi meget, meget nødigt ser ikke skal være af FC Nordsjælland.
- Det ville være mærkeligt, hvis vi tænkte at det var en god idé at sælge ham til en konkurrent, siger FCN-bossen.
Andreas Hansen kom til FC Nordsjælland fra AaB i 2022.
Campo har tidligere forholdt AGF-fodbolddirektør Carsten V. Jensen om klubbens angivelige interesse i FCN-keeperen. Læs mere om det nedenfor:

FC Nordsjælland
FC Midtjylland
AGF
Brøndby IF












