Brøndby missede Europa: Lykkes GFHs andre klubber?
Få her overblikket over, hvordan det gik Brøndby IF’s søsterklubber i den forgangne sæson.

Sæsonen i Superligaen gik for tre uger siden på hæld.
Det hele sluttede med derbyet på Brøndby Stadion, hvor FC København og Brøndby IF mødtes i en direkte duel om muligheden for at komme i Europa.
FCK trak det længste strå, og derfor glippede europæisk deltagelse Vestegnsklubben, der blev nummer fire i mesterskabsspillet.
Sæsonen bød for den gulblusede klubs vedkommende desuden på to trænerfyringer i form af Frederik Birk samt Steve Cooper, der fik sparket kort efter nederlaget til ærkerivalen, hvorfor det blev en sæson til glemmebogen for Brøndby.
Men hvordan gik det for Brøndbys seks søsterklubber, der også er under Global Football Holdings-paraplyen på den ene eller anden måde via rigmanden David Blitzer, der foruden fodbold også er ejer af hold i andre sportsgrene?

Crystal Palace
Crystal Palace må betragtes som David Blitzers hjertebarn inden for fodbold. Klubben blev købt i 2015, og har været på amerikanske hænder lige siden.
Premier League-klubben er en del af GFH-folden, og sæson 2025/26 blev modsat Brøndby historisk for den engelske klub, der gik hele vejen i Conference League.
Sæsonen forinden vandt Palace tilmed FA Cuppen, hvilket var det første store trofæ i klubbens historie.
I Premier League måtte klubben noget skuffende tage til takke med en 15. plads - tre placeringer værre end sæson 2024/25.
Med sejren i Conference League kan klubben dog se frem til at skulle deltage i Europa League i den kommende sæson.
Artiklen fortsætter under billedet


FC Augsburg
FC Augsburg leverede en ganske hæderlig sæson, hvor holdet sluttede på niendepladsen i Bundesligaen.
Det var tre placeringer bedre end året forinden.
Ligesom Europa missede klubben dog europæisk deltagelse, da det i Bundesligaen er top syv, der får muligheden for Europa.
I tyske DFB-pokal skuffede klubben dog fælt og blev allerede i anden runde ekspederet ud af turneringen af Uwe Rösler og VfL Bochum, der hører hjemme i 2. Bundesligaen.
FC Augsburg blev købt i 2021.
ADO Den Haag
ADO Den Haag kom under GFH's vinger i 2022, og den seneste sæson blev den helt store forløsning, da den hollandske klub sikrede sig oprykning til Æresdivisionen efter fem års fravær.
Brøndby-søsterklubben var suveræne i den hollandske Eerste Divisie og sikrede sig oprykningen med fem kampe i hånden, efter klubben havde haft betydeligt større udsving i sæsonerne før.
I 38 kampe sluttede holdet med 29 sejre og to uafgjorte kampe.
Dermed er GFH-klubben tilbage i Æresdivisionen på den anden side af sommerferien.
Artiklen fortsætter under billedet


SK Beveren
Nu skal vi en tur til Belgien, hvor David Blitzer har investeret i SK Beveren, og her er historien denne samme som med ADO Den Haag.
SK Beveren er nemlig tilbage i Jupiler Pro League, og triumfen skete på historisk vis.
GFH-klubben sikrede sig nemlig oprykning på et historisk tidligt tidspunkt i sæsonen. Allerede i februar efter 24 runder stod det klart, at Beveren ikke kunne indhentes.
Oprykkerne gik ubesejret gennem den historiske sæson med 28 sejre i 32 kampe og med en vild målscore på +51.
G.D. Estoril Praia
G.D. Estoril Praia hører hjemme i den bedste portugisiske række, men Estoril ligger ikke og bryder med den store trio, FC Porto, Benfica og Sporting CP, i toppen.
I stedet betragtes klubben som et midterhold, og det var også tilfældet i den nyligt afsluttede sæson, hvor man blev nummer ti - et resultat, der var to placeringer dårligere end 24/25-sæsonen.
I pokalturneringen blev 1/16-finalerne endestationen for holdet.
AD Alcorcón
Denne overbliksartikel med Brøndbys søsterklubber rundes af sydpå i Spanien, nærmere bestemt i Madrid-forstaden Alcorcón.
AD Alcorcón er den af GFH-klubberne, der spiller på det laveste niveau, da klubben har sin daglige gang i den tredjebedste spanske række - og det blev der ikke ændret på i den forgangne sæson.
Klubben blev nummer 11 i en meget tæt række, hvor det blot var 18 point, der adskille nummer et og 11.
Blitzer har ejet Alcorcón siden 2019.
Brøndby IF og Augsburg indgik tidligere på ugen en handel. Læs mere her:

FC Augsburg
Crystal Palace
Brøndby IF












