Brøndby-ejer øjner milliardhandel med Taylor Swifts kæreste Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Brøndby-ejer øjner milliardhandel med Taylor Swifts kæreste

GFH’s frontfigur David Blitzer er slet ikke færdig med porteføljen af sportshold, der blandt andet tæller Brøndby IF.

Kommer Brøndbys medejer David Blitzer til at købe endnu et berømt sportshold, denne gang sammen med Taylor Swifts kæreste?
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Som Campo fortalte tidligere på året, har David Blitzer travlt med meget andet end Brøndby IF, hvor konsortiet Global Football Holdings med Blitzer i spidsen er hovedaktionær.

Sammen med blandt andet lokale milliardærer købte Blitzer et indisk crickethold tidligere i år, hvilket måske lyder ligegyldigt for fodboldinteresserede men ikke er det i sportskontekst, hvor prisskiltet på 11,5 milliarder kroner er mere, end hvad AC Milan blev handlet for for et par år siden.

Blitzer har også prominente hold i basketball-ligaen NBA og ejer en bid af NFL-holdet Washington Commanders, der til 45 milliarder kroner er det dyreste handlede sportshold noget sted i verdenshistorien.

Men Blitzer er ikke færdig med investeringerne.

Baseball-hold i milliardhandel

Amerikanske medier beretter, at milliardæren og investoren, der uden for elitesport har en toppost i investeringsfonden Blackstone, også er ude efter at overtage hovedparten af aktierne i baseballholdet Cleveland Guardians.

Blitzer har omkring 35 procent af aktierne i Guardians ifølge Sports Business Journal, hvilket han har betalt et milliardbeløb for, efter han kom ind i klubben for en håndfuld år siden.

Men forretningsmanden har ifølge The Athletic muligheden for i 2027 at konvertere den store minoritetspost til en majoritet, så han bliver hovedejer for holdet, der samlet er værdisat til 11 milliarder kroner af Forbes.

Dansk profil afslører: Der var dialog med Brøndby IF

Senest har David Blitzer og hans folk fået NFL-profilen Travis Kelce, som for de fleste ikke-NFL-fans er mere kendt som popstjernen Taylor Swifts kæreste og forlovede, med ombord som investor i Cleveland.

Det er en manøvre, amerikanske forretningsfolk ofte bruger i investeringer i sportshold – i Washington Commanders er den tidligere NBA-stjerne Earvin 'Magic' Johnson, og da FC Nordsjællands ejer Right To Dream startede San Diego FC i MLS, havde de den lokale baseball-stjerne Manny Machado med som kendt ansigt og investor.

I Brøndby IF er Julius Ohnesorge for nylig blevet ny fodbolddirektør efter Benjamin Schmedes' skifte tilbage til Tyskland og ligaforeningen DFL, mens man i skrivende stund stadig mangler en cheftræner.

Blitzer har en tung aktiepost i Premier League-klubben Crystal Palace sammen med forretningspartneren Josh Harris, han også ejer Philadelphia 76ers (NBA) og New Jersey Devils (NHL) med.

I fodbold er Blitzer desuden inde i Augsburg, Alcorcon (Spanien), Estoril (Portugal), Beveren (Belgien) og Ado Den Haag (Holland).

Blitzer er ifølge finansmediet Forbes god for 26 milliarder kroner.

Brøndby-boss køber nyt hold for 11,5 milliarder

Mest læste

Notifications

Notifikationer