Dansk profil afslører: Der var dialog med Brøndby IF
I transfervinduets sidste dage var dansk udlandsprofils bagland i gang med at undersøge mulighederne for et skifte til Brøndby IF. Det fortæller han til Campo.

Brøndby IF endte med at hente hele seks nye spillere ind i vinterens transfervindue.
Emmanuel Dennis, Mads Frøjkjær, Bartosz Slisz, Ousmane Sow samt lejesvendene Ben Godfrey og Mayckel Lahdo.
Men de seks ovenstående spillere var langt fra de eneste spillere, som Brøndby IF prøvede at hente.
En af dem fortæller nu i et interview med Campo, at han i transfervinduets sidste dage kunne være endt på Vestegnen - hvis altså klubberne kunne være blevet enige om en pris.
Oskar Øhlenschlæger har det seneste halvandet år udviklet sig til en stor profil i norske Fredrikstad og Eliteserien.
Det har skabt interesse fra både hjemlige klubber og større europæiske klubber som RB Salzburg.
Men i slutningen af januar, hvor Brøndby ledte efter en erstatning for kometen Noah Nartey, blev der også kontakt mellem Øhlenschlægers bagland og vestegnsklubben.
Klubberne kunne dog i sidste ende ikke blive enige om en handel, forklarer Oskar Øhlenschlæger til Campo.
- De sidste dage i transfervinduet er jo altid hektiske, så jeg lod egentlig mit bagland styre det. Som jeg kunne forstå, så gik det hele meget hurtigt. Brøndby og Fredrikstad blev hurtigt enige om, at de ikke ville kunne komme frem til en prismæssig løsning.
- Så tror jeg egentlig, at de gik ret hurtigt videre i processen. Så ja, det var egentlig alt, hvad jeg nåede at høre i forhold til Brøndby, siger Oskar Øhlenschlæger til Campo.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Øhlenschlæger lægger dog ikke skjul på, at det var smigrende at opleve interesse fra en klub som Brøndby IF.
- Brøndby er jo en ekstremt spændende klub - en kæmpe klub i Danmark. Især for en dansk spiller, for man ved jo, hvilken betydning det har at spille i klubber af den kaliber, siger Oskar Øhlenschlæger.
Det var dog ikke kun Brøndby, der havde snøren ude efter Øhlenschlæger i vinterens transfervindue.
AGF var også ude efter den danske offensivspiller, men valgte i sidste ende med at gå andre veje.
I fremtiden håber Oskar Øhlenschlæger dog også at kunne komme til at trække i AGF-trøjen.
Læs mere om det her:

Brøndby IF
Danmark












