Her får AGF, FCK, FCM og FCN deres europæiske modstandere Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her får AGF, FCK, FCM og FCN deres europæiske modstandere

Der går ikke længe inden, AGF, FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland får deres europæiske modstandere at kende.

Henrik Dalsgaard løfter DM-pokalen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvornår finder vi ud af, hvem AGF skal møde i Champions League? Eller hvem FC Midtjylland skal besejre for en ny stor europæisk sæson?

VM-slutrunden er netop blevet sparket i gang, men inden vi ved det, står den igen på klubfodbold.

Der er dog noget, der er værd at holde øje med for fans af AGF, FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland i den kommende uge.

Her skal der nemlig trækkes lod til de første runder af de europæisk klubturneringer.

Få overblikket over, hvornår der bliver trukket lod til de forskellige turneringer herunder:

AGF og Champions League

Der venter de forsvarende mestre fra AGF en stor oplevelse, når de i de kommende måneder skal spille europæisk fodbold.

Aarhusianerne træder ind i anden runde af Champions League-kvalifikationen. Det betyder, at AGF skal klare anden runde, tredje runde og playoffrunden for at komme ind i ligaspillet.

AGF's første modstander bliver de allerede bekendt med d. 17 juni, hvor der trækkes lod til anden runde.

Det betyder, at AGF skal i aktion for første gang d. 21 eller 22. juli med et returopgør placeret enten d. 28. eller 29 juli.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Her er AGF’s frække vej i Champions League
Henrik Dalsgaard løfter DM-pokalen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland og Europa League

Midtjyderne skal forsøge at følge op på en magisk europæisk sæson, hvor Mike Tullbergs tropper nåede frem Europa Leagues ottendedelsfinaler.

Nu venter et nyt muligt eventyr, og det starter for FC Midtjylland også i kvalifikationsrunde to.

Her vil der ligeledes blive trukket lod d. 17 juni kort efter lodtrækningen til Champions League.

Kampene i anden kvalifikationsrunde vil blive spillet d. 23 juli og d. 30 juli.

Artiklen fortsætter under billedet.

Muligt mareridt: FC Midtjylland kan møde to superhold i Europa
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København og FC Nordsjælland i Conference League

I den tredje europæiske klubturnering Conference League skal både FC København og FC Nordsjælland forsøge at finde vej til ligaspillet.

De to sjællandske klubber starter begge i turneringens anden kvalifikationsrunde, og de bliver ligeledes klogere på deres modstandere d. 17 juni kort efter lodtrækningen til Champions League og Europa League.

Kampene bliver ligesom i Europa League spillet d. 23 juli og d. 30 juli.

Her er drømmen og mareridtet for FCK i Europa
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Transfervinduet åbner officielt om ganske få dage, men der er allerede blevet lavet en del handler i Superligaen.

Læs mere om Superligaens transfers her:

Overblik: Her er Superligaens transfers

Mest læste

Notifications

Notifikationer