Ombejlet Aarhus-dreng drømmer om AGF: Det er et fedt projekt Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ombejlet Aarhus-dreng drømmer om AGF: Det er et fedt projekt

Han har ad flere omgange været rygtet til AGF, og i et interview med Campo fortæller ombejlet udlandsdansker, at han sagtens kan se tilbage i Smilets By.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Oskar Øhlenschlæger har ad flere omgange været rygtet 'hjem til Aarhus'.

Den 22-årige offensivspiller, der til dagligt spiller i norske Fredrikstad, spillede ungdomsfodbold i AGF, men nåede aldrig at få muligheden for at spille på klubbens førsteholdet.

Både i sidste sommers og vinterenes transfervindue blev Øhlenschlæger kædet sammen med de danske mestre, og det er han meget stolt over.

I et interview med Campo afviser han da heller ikke, at han en dag godt kunne se sig selv spille i AGF.

- Nu er jeg jo selv fra Aarhus. Hele min familie var jo også med til at fejre guld ude på gaderne og sådan.

- Jeg tænker jo også, at det er et fedt projekt, og det er jo også bare en fed tid lige nu at få lov at være AGF-spiller. Det kunne jeg sagtens se mig selv i engang, siger Oskar Øhlenschlæger til Campo.

Efter godt halvandet med en stor personlig udvikling i norske Fredrikstad går Øhlenschlæger også med tanker om at prøve noget nyt.

Han er dog ikke overbevist om, at et skifte hjem til Danmark står højest i overvejelserne i øjeblikket.

- Jeg må jo lige vente og se, hvad der går hen og bliver konkret. Indtil man står med en kontrakt på bordet, er det lidt svært at forholde sig til interesse.

- Men så længe jeg er ung og gør det godt, vil der altid være interesse, men vi må se, hvad det bliver til.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Eksklusivt: De vil hente AGF-angriber
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Oskar Øhlenschlæger har kontrakt med Fredrikstad frem til udgangen af 2028.

En tidligere AGF-spiller, der aldrig for alvor fik sat sit præg i Smilets By, er nu tæt på et flot skifte.

Læs mere her:

Medie: Genopstået AGF-flop er til lægetjek i denne klub

Mest læste

Notifications

Notifikationer