Hvorfor har Randers ikke fyret Bertelsen? Direktør giver klart svar
Flere Randers FC-fans har i sæsonens løb ønsket en ny cheftræner i den kronjyske klub ovenpå en skuffende sæson. Nu svarer fodbolddirektør Søren Pedersen på kritikken.

Det går op og ned i showbizz - og fodbold.
I 2024/2025-sæsonen sluttede Randers FC på en historisk flot fjerdeplads under ledelse af cheftræner Rasmus Bertelsen - en præstation, der skabte interesse fra udenlandske klubber, der så et stort lys i Randers-træneren.
Denne sæson er det dog gået alt andet end som håbet for Bertelsen og Randers FC. Klubben sluttede lige over nedrykningsstregen i Superligaen, og undervejs flirtede klubben med at ryge ned i 1. Division.
Det har fået flere af klubbens fans til at ønske en ny cheftræner, men for fodbolddirektør Søren Pedersen har der ikke været nogen tvivl i at fortsætte samarbejdet med Rasmus Bertelsen.
Det fortæller Randers-bossen i en video til klubbens egne kanaler, hvor klubbens tilhængere har fået lov at stille spørgsmål til fodbolddirektøren.
- Det spørgsmål har jeg fået mange gange (Hvorfor Randers ikke har fyret Bertelsen efter så skuffende en sæson, red.). Det korte svar er, at jeg synes, at han er hamrende dygtig. Jeg synes, han er dygtig til at udvikle vores spillere og i forhold til vores strategi med at købe, udvikle og sælge spillere, siger Søren Pedersen og fortsætter:
- Da vi solgte Thomas Thomasberg til FC Midtjylland, var vi måske en smule mere kyniske i vores spillestil. Her handlede det mere om at få afgjort kampe med omstillinger. Nu kræver vores spil mere teknisk dygtige spillere, og det kan være med til at rykke vores økonomiske råderum år for år. På den måde passer Rasmus Bertelsen godt ind, siger Søren Pedersen til klubbens egne kanaler.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Rasmus Bertelsen har kontrakt med Randers FC frem til sommeren 2028.
Cheftræneren i den kronjyske klub har dog taget en beslutning i forhold til fremtiden.
Læs mere om det her:

FC Midtjylland
Randers FC












