Randers-træner har hyret agent: Kan gå stærkt i fodbold
Rasmus Bertelsen bekræfter, at han har været ude og tilknytte sig en agent. Det er dog ikke ensbetydende med, at han er på vej væk fra Superligaen.

Rasmus Bertelsen og Randers FC fik alt andet end en sæson efter deres forhåbninger.
Kronjyderne sluttede Superliga-sæsonen på 10. pladsen - blot et point over nedrykningsstregen.
De seneste år har cheftræner Rasmus Bertelsen været rygtet væk til klubber i udlandet - heriblandt Wycombe Wanderers og Queens Park Rangers.
Nu har Randers FC-træneren taget et skridt, der kunne lede tankerne hen på et snarligt exit.
Rasmus Bertelsen bekræfter nemlig til Tipsbladet, at han har tilknyttet sig en agent via bureauet CMA Group.
Bertelsen fortæller dog også, at beslutningen om at indgå en agentaftale ikke er direkte forbundet til, at han er på vej væk fra Randers FC.
- Situationen i Randers er jo fin pt., men vi ved alle, at tingene kan gå stærkt i fodboldens verden, og jeg synes, at det var et naturligt skridt at tage ved at vælge én, som er erfaren, og som kender branchen gennem mange år og har de værdier, jeg kan stå inde for, siger Rasmus Bertelsen til Tipsbladet.

Rasmus Bertelsen har stået i spidsen for Randers FC siden marts 2023, hvor han tog over for Thomas Thomasberg.
Han har kontrakt med Randers FC frem til sommeren 2028.
I Kronjylland går man spændt og venter på udsigterne til at få en ny investor ind i klubben.
Læs mere her:

Randers FC
Wycombe Wanderers













