Thomas Thomasberg jagter ombejlet Superliga-profil Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Thomas Thomasberg jagter ombejlet Superliga-profil

Thomas Thomasberg og Pogon Szczecin lurer på Silkeborg IF-profil.

Pedro Ganchas dribler med bolden
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er rift om Silkeborg IF's Pedro Ganchas.

Portugiserens agent fortalte i weekenden i et eksklusivt interview med Campo, at der er stor interesse for Silkeborg-profilen fra både ind- og udland.

I efteråret var AGF en af klubberne, der blev meldt interesseret i den 26-årige stopper.

Hvorvidt interessen fra aarhusianerne siden er forduftet er uvist, men Ganchas tiltrækker nu også interesse fra Polen, hvor Thomas Thomasberg har et godt øje til SIF-spilleren.

Det polske medie Goal.pl melder således, at Pogon Szczecin lurer på Pedro Ganchas.

Det stemmer overens med Campos oplysninger.

Pedro Ganchas dribler med bolden
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Thomas Thomasberg og kompagni arbejder angiveligt på at forstærke defensiven, og det har fået den danske cheftræner til at kigge mod Superligaen.

Ganchas kom til Søhøjlandet fra Pacos Ferreira i hjemlandet i 2024. Tidligere var han tilknyttet akademiet i Benfica.

Siden skiftet til Silkeborg har han spillet 72 kampe for klubben. Hans kontrakt i SIF løber frem til sommeren 2028.

Læs interviewet med Ganchas' agent lige her:

Eksklusivt: Superliga-rivaler lurer på profil

Mest læste

Notifications

Notifikationer