Enige medier: Van Persie har fået sparket
Robin van Persie har fået en fyreseddel i Feyenoord, skriver flere hollandske medier.

Robin van Persie har fået en fyreseddel i hollandske Feyenoord.
Det skriver De Telegraaf og Voetbal International søndag aften.
Dermed forlader den tidligere hollandske topangriber altså klubben, som han har stået i spidsen for siden 2025.
Det var for danske Brian Priske, at Robin van Persie overtog trænersædet tilbage i februar 2025.
Men på trods af, at hollænderen førte klubben til andenpladsen i Æresdivisionen, som betyder, at klubben i næste sæson er at finde i Champions League, har det altså ikke været nok til at overbevise klubbosserne om, at van Persie er den rette mand til at lede klubben fremover.
Dermed blæser der altså nye vinde i Feyenoord.

I maj kunne klubben bekræfte, at Robert Eenhoorn bliver ny administrerende direktør samt at belgieren Dévy Rigaux bliver ny teknisk direktør, og dermed er det altså dem, som officielt har første arbejdsdag den 1. juli, der har taget beslutningen om at skille sig af med Robin van Persie.
Robin van Persie havde kontrakt med klubben til 2027, men nu ser det altså ud til, at hollænderen må vinke farvel til klubben, som har også har repræsenteret som spiller.
Han har tidligere stået i spidsen for Heerenveen.
Brian Priske
Feyenoord












