Ungt Brøndby-håb blomstrer: Har store drømme på Vestegnen Foto: Brøndby IF

Ungt Brøndby-håb blomstrer: Har store drømme på Vestegnen

Campo har talt med en af Brøndby IF’s lysende talenter, der i denne sæson har vist sig frem i Finlands bedste række.

Mamadou Jalloh for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Brøndby IF har et spændende målmandstalent undervejs i klubben.

19-årige Mamadou Jalloh er en spiller, man har rigtig store forventninger til på Vestegnen, og det er bestemt ikke uden grund.

Det dansk-sierraleonske målmand fik i november forlænget sin aftale med Brøndby og fik i samme ombæring forlænget sin lejeaftale i den finske klub VPS, hvor han har vist sit store potentiale frem i den bedste finske fodboldrække.

Campo har talt med den talentfulde Brøndby-målmand, der allerede føler, at han har fået meget ud af at spille i Finland.

- Da jeg spillede på Brøndbys U19-hold handlede det jo mest af alt bare om at udvikle sig. Nu handler alle træninger op til kampene om, hvordan man bedst muligt kan få tre point. Nu fylder fejl en del mere, og når man vinder, kan man bare mærke det endnu mere på stemningen i klubben, end når man spiller på ungdomsniveau, siger Mamadou Jalloh til Campo.

Selvom Brøndby-lejesvend kun er 19 år gammel, har han sat sig på pladsen mellem stængerne i VPS, som han dog anser som en del anderledes i forhold til spillestil end den, man praktiserer i Brøndby.

Jalloh er flere gange blevet kåret til kampens spiller, og han føler selv, at han tager store skridt mod at blive en mere sikker målmand på seniorniveau.

Med fra Brøndby IF har han også fået nogle ganske simple råd til opholdet i VPS, der står til udløbe ved årsskiftet.

- Jeg skal huske at være mig selv, både som menneske og som spiller, fordi det er grunden til, at de gerne vil have mig på lejeopholdet i første omgang.

- Så skal jeg bare holde snude lige i sporet og fokusere hver dag og prøve at lære så meget som overhovedet muligt, så jeg kan komme stærkere tilbage den dag, jeg forhåbentlig vender hjem igen, siger Brøndby-lejesvenden til Campo.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Stort BIF-scoop? Ny komet havde interesse fra Italien og Tyskland
Mamadou Jalloh for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Drømmer om fremtid i Brøndby IF

Mamadou Jalloh ved godt, at der kan gå år, inden han får muligheden for at stå mellem stolperne på Brøndby Stadion.

Det er dog uden tvivl drømmen på den lange bane, lyder det fra det lovende målmandstalent.

- Det ligger selvfølgelig længere ud i fremtiden. Min opgave nu her, det er jo bare at gøre det så godt her i Finland, jeg overhovedet kan. Og så forhåbentlig kan jeg komme tilbage til Brøndby og vise tænder derefter.

Er den store drøm at få debut på førsteholdet i Brøndby?

- Jo, det er det jo helt sikkert. Det er jo noget, jeg har drømt om, lige siden jeg ankom til klubben. Så det er jo selvfølgelig en målsætning, jeg har. Lige nu skal jeg holde fokus i hverdagen og præstere på et stabilt niveau i alle de kampe, som der nu ligger foran mig. Så må vi se, hvor det ender, siger Mamadou Jalloh med et smil.

Den unge Brøndby-målmand debuterede tidligere på året på Sierra Leones A-landshold.

Han står noteret for 18 kampe i finske VPS indtil videre.

Tog fra Brøndby til Serie A-klub: Nu bekræfter han exit

Mest læste

Notifications

Notifikationer