Viborg jubler over landsholdsudtagelse: En kæmpe anerkendelse Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Viborg jubler over landsholdsudtagelse: En kæmpe anerkendelse

I Viborg jubler de over at have en af klubbens unge stjerneskud udtaget til A-landsholdet.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Thomas Jørgensen må være i den syvende himmel for tiden.

Ovenpå en flot Superliga-sæson er Viborgs unge midtbanemand for første gang udtaget til det danske A-landshold, der søndag møder Ukraine i en testkamp i Odense.

Det skaber stor stolthed i Viborg FF, og fodbolddirektør Mads Agesen ser det både som et skulderklap til Jørgensen og klubben.

- Det er først og fremmest en kæmpe anerkendelse til Thomas. Vi er meget stolte på hans vegne, og han fortjener virkelig al den ros, han får i øjeblikket. Han har udviklet sig fantastisk og har haft en rigtig stærk sæson, så det er virkelig en stor cadeau, at Brian Riemer også har lagt mærke til det.

- Samtidig er vi også meget stolte på klubbens vegne, at vi kan hente og udvikle en spiller til det danske A-landshold. Det er rigtig stort for Thomas Jørgensen og for Viborg FF, siger Mads Agesen til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen selv er selvsagt også stolt udtagelsen til A-landsholdet.

- Det hele kommer efter en god sæson for mig og for Viborg, og det er grunden til, at jeg står her med en stor drøm, der går i opfyldelse. Det betyder, at jeg har gjort noget rigtigt, og det er jeg bare glad og meget stolt over, siger Thomas Jørgensen til Viborg FF's hjemmeside.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

20-årige Thomas Jørgensen trænede med landsholdet forud for onsdagens kamp mod DR Congo, der endte 0-0.

Viborg-kometen har spillet 12 kampe i rødt og hvidt for det danske U21-landshold.

Han er dog ikke den eneste Superliga-spiller, der er blevet udtaget i denne omgang.

Læs mere her:

Brian Riemer indkalder FCM- og Viborg-kometer til landskamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer