Brian Riemer indkalder FCM- og Viborg-kometer til landskamp
To af Superligaens store danske åbenbaringer i denne sæson er nu blevet indkaldt til landskampen mod Ukraine. Tre andre udgår i den forbindelse.

Danmark møder søndag Ukraine i en testkamp.
Her har Brian Riemer valgt at foretage flere ændringer i landsholdstruppen.
Landstræneren har indkaldt Thomas Jørgensen i Viborg FF og Victor Bak fra FC Midtjylland.
Ud går Andreas Christensen, Mathias Jensen og Mohamed Daramy.
DBU skriver følgende på X:
- Andreas Christensen og Mathias Jensen er udgået af truppen ud fra en samlet vurdering af deres fysiske tilstand i forhold til at kunne spille to kampe på kort tid.
- Mohamed Daramy var natten til onsdag kort forbi akutafdelingen i Spa sammen med landsholdets læge med et ikke-fodboldrelateret problem. Det er ikke noget alvorligt, og Mohamed har det godt, men han er ikke i stand til at deltage i søndagens kamp, lyder det fra DBU.


Victor Bak har tidligere været udtaget til A-landsholdet, men har fortsat sin debut til gode.
Det samme gælder Viborgs Thomas Jørgensen, der var indkaldt til at træne med landsholdet forud for kampen mod DR Congo, der blev spillet onsdag aften.
Det opgør endte 0-0.
Viborgs fodbolddirektør har i et interview med Campo sået tvivl ved, at klubben kommer til at kigge en tidligere profils vej i transfervinduet.
Læs mere her:

Danmark












