LIVE: Vil lave byttehandel med tidligere AaB’er
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Vil lave byttehandel med tidligere AaB'er
Den tidligere AaB’er Malthe Højholt kæmper for at få gennembruddet i Italien.
Højholt spillede i 17 Serie A-kampe i seneste sæson for Pisa, efter han havde spillet hyppigere i sæsonen 2024/25 for klubben i Serie B.
Nu er Pisa i økonomisk knibe, og den nye ledelse ser blandt andet på muligheden for at sende Højholt videre, hvis betingelserne er de rette.
Pisa vil gerne have Simone Zanon af betydeligt mindre Carrarese, og en af Pisas ideer er, Højholt kan ryge den anden vej.
Pisa har også tidligere på sommeren haft ideer om at bruge danskeren som modvægt i en transfer og byttehandel for at få fat i attraktive spillere, klubben ikke helt har råd til.
Malthe Højholt har kontrakt et år til i Pisa og kunne givetvis være en spiller, der også kunne bruges i flere Superliga-klubber.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham













