Brøndby-anførers landsholdsdebut ender med øretæve
Luis Binks kommer aldrig til at glemme sin landsholdsdebut – af flere årsager.

Luis Binks kan sætte flueben ud for en helt særligt milepæl.
Tirsdag aften fik Brøndby IF-anføreren nemlig debut for Skotlands A-landshold, der mødte Schweiz.
En landsholdsdebut er en oplevelse, man som spiller aldrig glemmer, men i Binks' tilfælde vil opgøret formentlig blive husket af flere årsager.
Skotland blev nemlig lammet på eget græs hjemme i Glasgow med 0-3, og nedturen begyndte allerede efter 11 minutter.
Jack Hendry begik nemlig et frispark, der kostede et direkte rødt kort, og for at gøre ondt til værre scorede Schweiz på det efterfølgende frispark.
Skotland kom tidligt i undertal, men det var først i anden halvleg, at holdet for alvor fik et bjerg at bestige.

Kort inde i anden halvleg fordoblede Schweiz føringen, og otte minutter bankede Schweiz det sidste søm i Skotland-kisten.
Binks fik fuldtid i sin landsholdsdebut.














