Legende-træner: Urealistisk med comeback til Superligaen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Legende-træner: Urealistisk med comeback til Superligaen

Kent Nielsen har for alvor taget hul på sin nye trænerkarriere.

Assistenttræner Kent Nielsen under træning med landsholdet den 29. september 2026.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kent Nielsen skiftede Superliga ud med landsholdsfodbold, da han forlod Silkeborg IF i sommer til fordel for at blive Brian Riemers assistent.

Med den igangværende landskamptermin er Kent Nielsen igen kommet i arbejdstøjet.

Den rutinerede træner stod i spidsen for Silkeborg IF i syv år, hvilket gjorde ham til den suverænt længst siddende cheftræner i Superligahistorien.

Foruden Silkeborg tæller CV'et AGF, Horsens OB, AaB og Brøndby. Med den parade af Superliga-klubber taler erfaringen for sig selv.

Ifølge Bold kan den nye assistenttræner på landsholdet ikke se sig selv vende tilbage til Superligaen.

- Jeg har svært ved at forestille mig det. Der er ikke så mange andre i min aldersklasse, som i dag er trænere i Superligaen. Så det er ikke sandsynligt, jeg vender tilbage, fortæller Kent Nielsen.

Assistenttræner Kent Nielsen under træning med landsholdet den 29. september 2026.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den tidligere Brøndby-træner indrømmer, at det har været en stor tilvænning at skifte klubfodbold ud med landsholdsfodbold.

- Det er en fuldstændig anderledes måde at arbejde på. Det er vemodigt. For jeg har altid elsket at dykke ned i detaljerne på træningsbanen, lyder det fra Kent Nielsen.

Det er dog ikke kun måden at arbejde på, som Kent Nielsen savner fra sit job i Silkeborg. Det kan du læse mere om her:

Dét har Kent Nielsen savnet efter afskeden med SIF

Mest læste

Notifications

Notifikationer