Se dommen her: City-snyd for 7,8 milliarder kroner
Det er en voldsom dom, der mandag aften har ramt Manchester City.

Systematisk snyd og omgåelse af reglerne.
Manglende samarbejde med efterforskere.
Bevidste forsøg på at vildlede.
Det er ikke småting, Manchester City mandag aften ikke længere bliver anklaget for men nu kendes skyldig af Premier League for at have gjort.
Straffen i sagen er ikke udmålt endnu, og Premier League skriver i afgørelsen, at Manchester City har indtil fredag til at appellere, noget, der sandsynligvis sker.
Og det er ikke bare et par fejlagtigt udfyldte dokumenter og en misforståelse eller to, der er tale om, kan man se i den 40 sider lange afgørelse (se den her).

Ifølge Premier League er Manchester Citys brud på regler mellem 2009 og 2018 ikke sket tilfældigt men har været nøje planlagt med falske aftaler, hvor man skjulte gigantiske tilskud fra ejerne i Abu Dhabi som sponsorater og også forklædte betalinger til spillere og trænere for ikke at ryge over forbrugsgrænser i FFP- og licensregler.
Og det er et milliardbeløb i danske kroner, der er tale om.
- Formålet med dette system har været kunstigt at pumpe klubbens omsætning op og reducere omkostningerne med i alt over 900 millioner pund [over 7,8 milliarder kroner] i den påvirkede periode, så man levede op til finansielle regler, skriver Premier League.

Manchester City fastholder, at sagen ikke er afsluttet, og at man har tænkt sig at appellere dommen, man finder faktuelt forkert.

Manchester City












