Landsholdsprofil med snarligt udløb: Vi har en åben dialog
Joakim Mæhle vil ikke udelukke en forlængelse i Wolfsburg, fortæller han til Tipsbladet.

Før sommer var Wolfsburg en decideret danskerkoloni.
Seks danskere var på kontrakt i klubben, men efter nedrykningen til 2. Bundesligaen er der nu blot én tilbage.
Joakim Mæhle er last man standing, men den tidligere AaB-spillers tid i folkevognsklubben kan være slut til sommer.
Danskerens kontrakt udløber efter indeværende sæson, men det er ikke udelukket, at samarbejdet, som begyndte i 2023, bliver forlænget, fortæller den 29-årige back til Tipsbladet.
- Der er forskellige scenarier. Jeg har ikke afvist noget overfor Wolfsburg overhovedet. Vi har en åben dialog med dem, og det er ikke fordi, at vi er startet på noget, men jeg er villig til at have en åben dialog med dem, og afviser på ingen måde noget.
- Det er klart, at jeg også er på vej mod de 30 år, og hvis jeg skal ligesom prøve noget i udlandet endnu en gang, om det så skal det være et andet sted, eller ej, så skal det selvfølgelig også til at være noget, man, overvejer både personligt, men også med familien, hvor det næste skridt skal være, siger Joakim Mæhle til Tipsbladet.

Mæhle kom til Wolfsburg fra italienske Atalanta.
Siden skiftet har han spillet 90 kampe for klubben.

Joakim Mæhle
Wolfsburg












