DBU advarer inden Portugal-opgør: Banditter i omløb
Billetterne til opgøret mellem Danmark og Portugal i Parken torsdag aften blev revet væk.

DBU har for længst tændt de røde lamper.
Allerede samme dag de sidste billetter blev sat til salg til kampen mellem Danmark og Portugal i Parken, blev der meldt udsolgt.
Det betyder ikke, at der ikke stadig kører billetsalg uden om DBU's officielle kanaler, men her skal man være meget varsom med, hvor og hvem man køber af.
DBU kan nemlig oplyse til B.T., at der er adskillige falske billetter i omløb.
DBU's direktør Erik Brøgger Rasmussen sender en klar advarsel til de danske fans, der forsøger at skaffe sig en billet til kampen ad omveje.
- Folk skal passe på, at de ikke bliver taget ved næsen, fordi de falder for fristelsen for at købe på et skævt marked, lyder det fra direktøren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Erik Brøgger Rasmussen ser denne tendens særligt folde sig ud, når Parken tager i mod de store stjerner i de store opgør.
- Det er desværre et mønster, vi kender fra de store kampe. Når der er udsolgt, og folk gerne vil have billetter, så er der desværre ofte nogen, der vil svindle og spinde mønt på det, fortæller DBU-direktøren.
- Der er banditter i omløb, og det er dybt frustrerende. Da vi spillede mod Portugal for 1,5 år siden, var der også mange falske billetter i omløb, forklarede Erik Brøgger Rasmussen til det danske medie.
De danske spillere er faldet som fluer i denne landskamptermin, og det har sat landstræneren på prøve. Det kan du læse mere om her:

Danmark
Portugal












