Langer ud efter Bernardo: Noget svineri Foto: Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix

Langer ud efter Bernardo: Noget svineri

Den norske assistenttræner Brede Hangeland er slet ikke tilfreds med Bernardo Silva efter søndagens opgør.

Norges assistenttræner Brede Hangeland under et interview
Foto: Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix

Søndagens kamp mellem Norge og Portugal sluttede med en svinestreg.

Fire minutter inde i tillægstiden sparkede Bernardo Silva Martin Ødegaard ned flere sekunder efter, at nordmanden havde sluppet bolden.

Ødegaard var ikke til træning med det norske landshold i dag, fordi han er blevet småskadet efter sparket. Assistenttræner Brede Hangeland fortæller til TV 2 Norge, at det ikke havde meget med fodbold at gøre.

- Det er noget svineri fra Bernardo Silva. Han (Silva, red.) siger selv, at "det er en del af fodbolden". Det er præcis det, man kan diskutere. Det var åbenlyst grimt.

Den tidligere FC København-spiller fortæller også til mediet, at der ikke bliver snakket om at tage hævn, når de to hold møder hinanden igen på søndag, men at det kan ske i kampens hede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Norges assistenttræner Brede Hangeland under et interview
Foto: Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix

- Der kommer ikke til at være nogen møder om at 'tage revanche' på søndag. Men det vil ligge der som en historie, når vi kommer til Portugal. Så må vi se, hvad der sker i kampen.

Brede Hangeland svarer meget kontant, da han bliver spurgt, hvad han havde gjort som spiller, hvis han havde set sin anfører blive sparket ned.

- Jeg havde ikke glemt det efter syv dage. Det havde jeg ikke, lyder det fra den tidligere forsvarsspiller.

Assistenttræneren ved endnu ikke, om Ødegaard når at blive klar til de to kommende landskampe, men han fortæller, at det går fremad.

Arsenal-stjernen havde angiveligt mindre ondt i dag. Hangeland minder også om, at der er to døgn til næste kamp, og at der kan ske meget på den tid.

Norges cheftræner ærgrer sig over landsholdets nederlag i søndags:

Frustreret Solbakken efter nederlag: Vi var klart bedst

Mest læste

Notifications

Notifikationer