LIVE: Efter Lyngby-aftale: FCK åbner for udlejninger
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Åh nej, FCM! Salah har aftale med Besiktas
Det var nok ikke lige det, man havde håbet på i Midtjylland.
Tidligere fredag brød rygterne frem om, at FC Midtjyllands Europa League-kvalifikationsmodstander, Besiktas, havde sendt et kontraktudspil til ingen ringere end verdensstjernen Mohamed Salah.
Nu har sagen taget en ny drejning, da flere medier nu skriver, at den afgående Liverpool-legende har fået en aftale på plads med den tyrkiske storklub.
Blandt andre skriver mediet Footmercato, at Salah og Besiktas er nået til enighed om en etårig kontrakt med mulighed for et års forlængelse, hvor egypteren kan se frem til hyre på omkring 12 millioner euro om året, hvilket svarer til omkring 90 millioner kroner.
Transferjournalisten Sacha Tavolieri tilføjer, at Besiktas arbejder på at få transferen hurtigt på plads i starten af næste uge, så han muligvis kan spille torsdag mod FC Midtjylland i Europa League-kvalifikationen.
Det er dog svært at forestille sig, at Salah når at være med i den første kampe, da han kun lige er vendt hjem til Egypten efter nationens VM-exit, hvorfor han forventes at holde en smule ferie.
Mohamed Salah er lige nu klubløs, efter hans aftale med Liverpool udløb denne sommer.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur
FC Midtjylland
Mohamed Salah












