LIVE: Totalt kaos: 10 spillere rygtes væk
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Målfarlig Brøndby-flop stråler i femmålssejr
At kalde ham målfarlig i Brøndby er nok en overdrivelse, for han fandt aldrig fodfæste på Vestegnen.
Men efter skiftet til Jagiellonia i Polen har Ousmane Sow genfundet noget af den magi, der i januar fik Brøndby til at betale i omegnen af 17 millioner kroner for franskmanden.
I den polske Ekstraklasa står han allerede noteret for to scoringer i blot tre opgør, men en skade har holdt kantspilleren ude af truppen siden starten af måneden.
Tirsdag eftermiddag gjorde han dog comeback for Jagiellonia, der spillede en testkamp mod Suduva fra Litauen.
Og Sow fik ved den lejlighed slået sin målfarlighed fast. Han scorede nemlig to mål i kampen, der endte med en 5-0-sejr til klubben, der aktuelt ligger nummer 10 i den polske Ekstraklasa.
Ousmane Sow er fortsat ejet af Brøndby, men i lejeaftalen med Jagiellonia indgår en købsoption, der kan sende ham til Polen på en permanent aftale ved sæsonens udløb.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Brøndby IF












