LIVE: FCM-handel meldes tæt på i hus
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Medie: Viborg enige om salg - mangler kun lægetjek
Viborg FF og Mads Agesen tager afsked med en af klubbens store profiler.
Slovenske Srdjan Kuzmic drager videre mod fransk fodbold, hvor Ligue 1-klubben Lorient bliver spillerens kommende arbejdsgiver.
Det kunne Tipsbladet fortælle tidligere på ugen, og nu er der enighed om et salg. Det skriver transferjournalisten Rudy Galleti.
Han melder, at Viborg og Lorient er blevet helt enige om prisen, der kommer til at lyde på godt tre millioner euro, hvilket svarer til godt 22,5 millioner kroner.
Ydermere melder transferjournalisten, at Kuzmic mandag skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, inden han kan kalde sig ny spiller hos Lorient.
Srdjan Kuzmic har ti måneder tilbage af sin kontrakt med Viborg FF, men den kommer altså ikke til at løbe helt til ende.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Viborg FF












