Nørgaard hylder solgt Brøndby-spiller: En tro soldat
Thomas Nørgaard giver en af Brøndbys solgte spillere flotte ord med på vejen.

Det har været længe undervejs, men nu er Rasmus Lauritsen fortid i Brøndby IF.
Den erfarne forsvarsspiller er draget mod græsk fodbold, hvor han fremover skal tørne ud for Iraklis i den bedste række.
Selvom Rasmus Lauritsen ikke nåede at spille et eneste minut under Thomas Nørgaard, har Brøndbys cheftræner været imponeret over forsvarsspillerens indstilling.
- Rasmus [Lauritsen] har været et eksempel, som jeg håber, at mange vil efterfølge. En loyal spiller og en tro soldat.
- En spiller, som jo har haft sin periode i klubben, hvor det var, at han spillede meget og betød meget. Også til sidst betød han noget, for når du ikke spiller, og når du er langt fra det, du gerne vil, så kan du vælge at te dig, eller du kan vælge at klemme ballerne sammen og opføre dig professionelt, siger Thomas Nørgaard til Tipsbladet.

Rasmus Lauritsen nåede at spille 66 kampe for Brøndby IF.
Han kom til klubben fra Dinamo Zagreb tilbage i 2023.
Brøndby har også sagt farvel til en af klubbens unge håb.
Læs mere her:

Brøndby IF












